Forældre efterlod søn på bjerg med bjørne som straf

Efter redningsaktionens anden dag, hvor 150 redningsfolk har ledt efter en forsvunden dreng, indrømmer forældrene nu, at de efterlod ham med vilje

Yamato Tanooka  forsvandt i skovene på den nordlige del af Japans anden største ø Hokkaido. Foto: MASAAKI TANAKA
Yamato Tanooka forsvandt i skovene på den nordlige del af Japans anden største ø Hokkaido. Foto: MASAAKI TANAKA

I weekenden har der været en redningsaktion i gang i en japansk bjergkæde, hvor 150 redningsfolk har ledt efter den kun syv år gamle Yamato Tanooka.

Oprindeligt fortalte moderen, at han var blevet væk, da familien havde vandret i bjergene, men nu indrømmer forældrene, at de efterlod ham i bjergets skov for at give ham en lærestreg. Det skriver Daily Mail.

Redningsaktionen har været i gang siden lørdag, hvor forældrene meldte drengen savnet. Og det er ikke kun unge Yamato Tanooka, der nu befinder sig et sted i bjergenes skove. Det gør vilde bjørne også.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bjergene på den nordlige del af Hokkaido i Japan er blandt andet hjem for vilde bjørne. Foto: AP
Bjergene på den nordlige del af Hokkaido i Japan er blandt andet hjem for vilde bjørne. Foto: AP
 

Familien havde vandret i bjergene for at plukke vilde grøntsager, hvorefter forældrene havde efterladt den syv-årige dreng som straf. Ifølge eget udsagn var forældrene straks vendt tilbage til det sted, hvor de havde efterladt deres søn, men på det tidspunkt var han ikke til at finde.

Faren har fortalt en TV-reporter, at han ikke turde indrømme sandheden, da han meldte drengen savnet.

Drengen er fortsat savnet. Han forsvandt i skovene på den nordlige del af Japans anden største ø Hokkaido.

Selvom forældrene efterlod deres søn, var det, ifølge dem selv, ikke i længere tid. Værre var det, da et par tog på juledruk i et døgn, og efterlod deres kun én måned gamle baby derhjemme. Da de kom hjem igen, kunne sønnen ikke reddes.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere