Forældre finder hjerteskærende brev fra 6-årig søn efter hans død

6-årige Leland Shoemake rørte hjerter både før og efter sin død

6-årige Leland Shoemakes forældre brød helt sammen, da de fandt denne seddel efter deres søns død. (Foto: Facebook)
6-årige Leland Shoemakes forældre brød helt sammen, da de fandt denne seddel efter deres søns død. (Foto: Facebook)

6-årige Leland Shoemake blev indlagt, da han klagede over en voldsom hovedpine.

Til at starte med troede lægerne, at den lille dreng fra den amerikanske delstat Georgia led af meningitis. Men moren, Amber Shoemake, var ikke overbevist og gik på nettet for at lede efter noget, der passede på sin søns symptomer. Hun fandt frem til, at det kunne være en amøbe, ’Balamuthia mandrillaris’, der havde inficeret Leland Shoemakes hjerne. Til forældrenes store gru viste det sig at være korrekt.

Hvis en sådan amøbe trænger ind i hjernen, kan det forårsage akut hjernebetændelse og er i nogle tilfælde fatalt.  Da den 6-årige dreng fik stillet diagnosen, var det allerede for sent, og et par dage senere afgik han ved døden.

Se også: Rørende billeder går verden rundt: Far slæber grædende stedfar op ad kirkegulvet

Efter drengens død vendte de knuste forældre Amber og Tim Shoemake hjem for at hente noget tøj til sønnens begravelse. I stuen fandt de en seddel med Lelands barnlige skrift, hvor der stod:

’Stadig hos jer. Tak mor og far. God dag’.

På papiret var også tegnet et hjerte, med skriften ’mor far kærlighed’ indeni.

- Vi var i chok og brød sammen så snart vi så det. Han var fantastisk i livet og er det stadig efter sin død. Han rørte så mange mennesker, han mødte, og vi er forbløffede over, hvor mange liv han har berørt siden han forlod os, siger moren til ABC News.

På Facebook-siden ’Prayers for Leland’ har hun lagt en masse billeder og beretninger op om sin elskede søn, som forlod verden alt for tidligt.

75 kommentarer
Vis kommentarer