Forældre ønskede pige med Downs fjernet fra skoleårsbog

Masha har Downs Syndrom, og forældrene til russiske skolebørn ville ikke have hende repræsenteret ved siden af deres egne i skolens årsbog. Derfor bad de skolen om at redigere hende ud

Forældrene i en russisk skoleklasse vil have en pige med Downs Syndrom redigeret ud af skolens årsbog. (Foto: Modelfoto, Maskot)
Forældrene i en russisk skoleklasse vil have en pige med Downs Syndrom redigeret ud af skolens årsbog. (Foto: Modelfoto, Maskot)

En gruppe russiske forældre er blevet voldsomt upopulære, efter det er kommet frem, at de ønskede syvårige Masha redigeret ud af skolens årsbog. Masha har Downs Syndrome, og forældrene mente derfor ikke, at hun skulle figurere i bogen ved siden af fotografier af deres børn.

Marina er alenemor til Masha og havde ingen anden mulighed end at tage sin datter med i en 4. klasse på den skole, hvor hun selv arbejder som lærer. På den måde kunne skolens ansatte holde øje med Masha i en periode.

Da Masha brugte sin hverdag i klassen, virkede det også naturligt, at hun skulle med i skolens årsbog. Men den beslutning faldt ikke i god jord hos de forældre, der havde børn på skolen. Derfor returnerede de årsbogen og forlangte, at billedet af Masha blev fjernet fra bogen.

Samfund - 21. okt. 2015 - kl. 21:02 Danmarks Downs-Darlings: Sådan har de det i dag

Olga Sinyaeva, der har et barn i den klasse Masha går i, delte historien på sin Facebook-profil, hvor hun skrev.

'Årsagen til at børnene blev bedt om at returnere fotoalbummet er, at mange forældre ikke kan klare et fotografi af pigen med Downs Syndrome, Masha, som er deres læres barn, ved siden af deres egne børn.'

Hun fortalte ifølge rt.com, at forældrene til børnene i klassen havde klaget til skolens rektor. Men ingen forældre havde - ifølge Olga Sinyaeva - stået frem og sagt, at Masha var årsagen til, at de havde returneret bogen.

Se også: Hugo født med Downs: Forældrene kalder det 'opturssyndromet'

Supermodel støtter op

Historien om Masha fangede den russiske supermodel og aktivist Natalia Vodianovas opmærksomhed. I 2004 stiftede hun velgørenhedsprojektet Naked Heart Foundation, der bl.a. har støttet russiske børn med specielle behov. Modellen har selv en søster med autisme, og efter hun hørte historien om Masha startede hun hashtagget #OurMasha, hvor hun opfordrer folk til uploade billeder af dem selv med de folk, de elsker, der har specielle behov.

Ifølge Daily Mail er det imidlertid uvist, hvorvidt billedet af Masha er blevet fjernet fra årsbogen eller ej.

Se også: Mor sender dybfølt tak til medarbejder, der hjalp hendes søn med Down's

46 kommentarer
Vis kommentarer