Forældrenes mareridt: Nu er denne afhængighed en psykisk lidelse

WHO klassificerer nu computerspilsafhængighed som en psykisk lidelse. Det vil være en hjælp for de afhængige, mener én ekspert, mens en anden synes, det er for tidligt

Mange forældre verden over river sig nok i håret over deres børns store forbrug af computerspil, mens børnene selv ser det som en ganske uskyldig fritidsaktivitet.

Men det er noget mere alvorligt, hvis man spørg World Health Organisation (WHO).

De klassificerer nemlig nu afhængigheden af computerspil som en psykisk lidelse, skriver CNN.

På WHO's nyeste internationale klassifikation af sygdomme, der udkom mandag, er computerspilsafhængighed blevet tilføjet til listen af sygdomme, der er anerkendt af WHO.

Symptomer
Computerspilsafhængighed har tre vigtige karakteristika, man skal være opmærksom på, hvis man skal diagnosticere afhængigheden, ifølge Dr. Vladimir Poznyak, der er medlem af WHO's afdeling for mental sundhed og stofmisbrug.

- Det første er, at spillene bliver vigtigere end andre aktiviteter i sådan en grad, at de andre aktiviteter bliver lige meget, siger han til CNN.

Det andet kendetegn er, at man ikke kan styre sin adfærd, når det kommer til computerspil, selv hvis det får negative konsekvenser.

Det tredje er, at tilstanden fører til alvorlig forværring af sociale, personlige og familie,- og arbejdsmæssige relationer.

- Påvirkningen er alvorlig og kan inkludere søvnforstyrrelser og mangel på fysisk aktivitet, siger Ponzyak.

Det negative mønster skal have varet i mindst et år, før man kan få den nu kliniske diagnose computerspilsafhængighed.

Han håber også, at der kommer mere fokus på lidelsen fra læger, så folk der lider af det, kan få passende hjælp.

- Det er for tidligt
Det er ikke alle, der hilser den nye psykiske lidelse velkommen med åbne arme.

Psykolog Anthony Bean mener, at det er for tidligt, at gøre computerspilsafhængighed til en diagnose.

Han fortæller, at han har oplevet mange, der bruger computerspil til at håndtere angst eller depression.

 

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere