Forbereder sig på smitte-eksplosion med 10.000 papsenge

I New Delhi forventer de at løbe tør for senge inden slutningen af juli

Papsengene installeres i hallen. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Papsengene installeres i hallen. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix

I Indien forbereder sundhedspersonalet sig i øjeblikket på en voksende coronasmitte.

Landet har haft mere end 10.000 daglige smittetilfælde de seneste uger og ligger nu nummer fire på listen over lande med flest bekræftede tilfælde af coronavirus.

Indien er med sine 490.401 bekræftede smittede således kun overgået af USA, Brasilien og Rusland.

- Det er bekymrende. Antallet af smittede stiger fortsat eksponentielt, og sundhedssystemet er overlæsset. Vi er udmattede, siger Harjit Singh Bhatti, der er læge og leder af en frivillig forening af medicinske eksperter, til det norske dagblad VG.

Krig & katastrofer - 26. jun. 2020 - kl. 12:58 Satellitfotos afslører optrapning af stormagtskonflikt

Ifølge Reuters vil der mangle 150.000 sengepladser alene i New Delhi inden slutningen af juli, og derfor arbejdes der på alternative løsninger for at skaffe flere senge.

Blandt andet sættes der 10.000 senge af pap op i en hal hos den spirituelle organisation 'Radha Soami Satsang Bea'.

Desuden bliver togvogne brugt til at isolere smittede patienter. Her har Indian Railways stillet 500 togvogne til rådighed.

Udover papsengene bliver togvogne også lavet om til feltsygehuse, hvor patienter kan isoleres. Foto: David Tulukdar/Ritzau Scanpix
Udover papsengene bliver togvogne også lavet om til feltsygehuse, hvor patienter kan isoleres. Foto: David Tulukdar/Ritzau Scanpix

101 kommentarer
Vis kommentarer