Forbløffer til topmøde: Hun får 'jakkesæt' til at spærre øjnene op

For 11 uger siden blev Jacinda Ardern mor for første gang, men det er ingen sag, selv om man er premierminister. Mandag havde hun sin baby med til topmøde

Her ses Jacinda Arders til en fest i Buckingham Palace i april. Foto: AP
Her ses Jacinda Arders til en fest i Buckingham Palace i april. Foto: AP

Normalt er topmøder lig med halvsure mænd i jakkesæt og statsledere med alvorlige miner, men ikke når man er premierminister i New Zealand.

37-årige Jacinda Ardern overtog embedet i New Zealand 1. august 2017, men kort efter blev hun gravid. 21. juni skete miraklet så og den lille Neve Te Aroha kom til verden.

Efter kun seks ugers barselsorlov var Jacinda Ardern tilbage på pinden, og mandag stod den så på topmøde. Og hvad gør man så med en lille baby, når man samtidig skal amme? Man tager hende da bare med til topmøde.

Mandag fandt FN's generalforsamling nummer 73 sted, og alverdens ledere deltog. Men det var hverken Donald Trump, Lars Løkke Rasmussen eller Angela Merkel, der stjal showet.

Det var derimod lille Neve Te Aroha, der fik tiltvang sig kameralinsernes opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under billederne

Neve stjal showet blandt verdens ledere. Foto: Ritzau Scanpix.

Den lille piges far, Clarke Gayford, var også til stede til generalforsamlingen, og den hjemmegående husfar fik lov til at holde pigen, mens moren skulle holde tale.

Men babyer er ikke kun smil og hygge. En gang imellem skal de også skiftes. Til en japansk delegations store overraskelse.

- Fordi alle på Twitter har spurgt om at se Neves FN-id. Jeg ville ønske, at jeg havde fanget det øjeblik, da en japansk delegation gik ind i et mødelokale midt i et bleskift, skriver Clarke Gayford på Twitter.

Ifølge hovedpersonen selv, Jacinda Arders, er der intet officielt regelsæt i forhold til, om man må tage sin baby med til den slags.

- Vi tog bare en beslutning om, at Clarke skulle tage med for at passe på Neve. Han skal også nogle andre ting i New York, men han er hovedsageligt med for at passe på hende, siger Jacinda Arders til New Zealand Herald.

Samtidig har hun givet en undskyldning til de passagerer, der også var med på den 17 timer lange tur fra New Zealand til New York. Den slags er ikke altid let med en lille baby.

Og så var det tid til, at mor skulle holde tale. Foto: AP
Og så var det tid til, at mor skulle holde tale. Foto: AP

Her ses parret få dage efter Neve blev født. Foto: AP
Her ses parret få dage efter Neve blev født. Foto: AP
 
60 kommentarer
Vis kommentarer