Forbyder McDonald's at sælge milkshake

Milkshake er blevet et af de britiske demonstranters foretrukne våben, hvilket nu får myndighederne til at skride ind

Her bliver Tommy Robinsons valgkamp til en slåskamp. Video: AP/Newsflare.

Politiet i Skotland har forbudt en lokal McDonald's at sælge milkshake af frygt for, at den kølige læskedrik skulle blive brugt som kasteskyts mod den kontroversielle politiker Nigel Farage.

Det skriver CNN.

Farage, som er leder af det såkaldte Brexit Party, havde fredag annonceret en demonstration i nærheden af fastfood-restauranten, og myndighederne mente altså, at risikoen for et milkshake-angreb var så stor, at et forbud var nødvendigt.

Politiet havde god grund til at være mistroiske. En regulær bølge af milkshake-relaterede overfald har nemlig ramt britiske højrefløjs-politikere i løbet af maj måned.

Serie af mælkeangreb
Mælke-bombardementerne tog fart efter en demonstrant for et par uger siden tømte sin milkshake ud over højrefløjs-aktivisten Tommy Robinson, der i Danmark er bedre kendt som 'Englands Paludan'. Få dage senere fik Robinson endnu en milkshake i hovedet ved en anden begivenhed.

112 - 3. maj. 2019 - kl. 11:59 'Englands Paludan' overfaldet med milkshake

Carl Benjamin, som er kandidat for det britiske uafhængighedsparti Ukip, måtte søndag også lægge ansigt til en kold blanding af mælk og is, da han fik milkshake hældt over sig i byen Salisbury vest for London

Kæk konkurrent
Hos rivalerne i Burger King har man imidlertid ikke haft et problem med at sælge milkshake til skotterne i løbet af weekenden.

'Kære folk i Skotland. Vi sælger milkshake hele wekenden. Mor jer. Kærlig hilsen BK' lød det i et tweet fra kæden, der dog hurtigt var ude at fastslå, at de absolut ikke opfordrede til hverken vold eller spild af milkshake.

De mange angreb ser dog ikke ud til at holde den britiske højrefløj tilbage. Farages Brexit Party står således til at tage hovedparten af Storbritanniens sæder ved det kommende valg til Europaparlamentet. Partiets mål er at forlade EU uden en aftale.

Se også: Kæmpe brexit-demo i London: En million i gaderne

218 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere