Fordeling af flygtninge: Her skal de bo

Kommunerne skal fordele 12.000 flygtninge i år og 12.000 igen næste år ifølge udlændingestyrelsen. Se hvilke kommuner, som tager flest

Jo mere mørkerød en kommune er på kortet, jo flere flygtninge modtager man i 2015 ud af de 12.000 på landsplan.
Jo mere mørkerød en kommune er på kortet, jo flere flygtninge modtager man i 2015 ud af de 12.000 på landsplan.

12.000 flygtninge skal have et sted at bo ude i kommunerne i år, som også skal hjælpe de fleste af dem med at finde et arbejde.

Hvis der er flere end 12.000 flygtninge, som får asyl i Danmark i 2015, så skal hver kommune tage sin ekstra andel.

Men hvis der kommer flere end 18.000 flygtninge skal den såkaldte fordelingensnøgle genforhandles.

På to år skal landets 98 kommuner altså finde plads til 24.000 flygtninge ifølge et skøn fra Udlændingestyrelsen.

Men med familiesammenføringer kommer tallet formentlig op omkring 50.000 mennesker på to år.

Se hvor mange flygtninge, som din kommune skal hjælpe i 2015 på et kort nedenfor.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

En flygtningefamilie på den laveste integrationsydelse kan betale  6200 kroner om måneden i husleje, viser udregninger fra Udlændinge-, Integrations - og Boligministeriet.

Og selvom det lyder af meget, har en fjerdedel af landets kommuner ingen ledige lejeboliger, som familierne har råd til at betale, viser tal fra Boliga og Landsbyggefonden.

Bedst ser det ud i Jylland, hvor Sønderborg har 275 ledige lejemål, og de to nordligste kommuner Hjørring og Frederikshavn, hver har 132 og 142 ledige lejemål.

Værst ser det ud i området Nord for København, hvor Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Ballerup kommune ikke har nogen ledige lejemål.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Så stort er presset: Nu køber kommuner parcelhuse til flygtninge

Ekstra Bladet har kigget på tal fra Boliga (27.08.2015), der er Danmarks største uafhængige boligsite og landsbyggefonden (28.08.2015), som registrerer ledigheden i Danmarks almene boliger. Vi har spurgt efter antallet af ledige lejligheder, enkeltværelser og lejeboliger med husleje under 6.200 kroner om måneden. Tallene giver et øjebliksbillede af, hvordan boligsituationen ser ud på det danske lejeboligmarked.

69 kommentarer
Vis kommentarer