Fordobling af smittede på slagteri: 32 testet positive

Yderligere 16 er smittet med coronavirus på slagteri i Ringsted. Samlet er 32 smittet, oplyser Danish Crown

Danish Crown har sendt mere end 100 ansatte hjem fra sit slagteri i Ringsted, fordi de har været i kontakt med kolleger, der er smittet med coronavirus. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danish Crown har sendt mere end 100 ansatte hjem fra sit slagteri i Ringsted, fordi de har været i kontakt med kolleger, der er smittet med coronavirus. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Yderligere 16 er blevet testet positive for coronavirus på Danish Crowns slagteri i Ringsted, der er ramt af et udbrud.

Samlet er antallet af smittede dermed fordoblet til 32. Det oplyser Danish Crowns pressechef, Jens Hansen.

- Vi har 16 nye smittede det seneste døgn. De nye smittetilfælde er kontaktpersoner til personer, som blev konstateret smittet tidligere på ugen, men det er selvfølgelig alvorligt, siger Jens Hansen.

Onsdag oplyste slagterikoncernen, at tre ansatte var smittet - det første tilfælde blev kendt søndag.

Efterfølgende har de danske sundhedsmyndigheder opstillet et mobilt testcenter på slagteriet for hurtigere at kunne teste de ansatte.

Torsdag morgen er man begyndt at teste de ansatte på slagteriet.

Danish Crown forventer, at man i starten af næste uge har fået testet alle ansatte og fået resultater tilbage.

Slagteriet i Ringsted har omkring 900 ansatte. De vil fremover blive testet ugentligt de næste syv uger for at få udbruddet under kontrol.

Mere end 100 ansatte på slagteriet er hjemsendt, fordi de har været i tæt kontakt med en eller flere smittede.

Slagteriet i Ringsted slagter normalt 35.000 svin pr. uge. Danish Crown har måttet skrue produktionen ned på halv kraft.

- Vi har kørt på halv kraft siden tirsdag. Det er ærgerligt, at det giver os udfordringer med at rykke slagtninger til andre slagterier, men vores fokus er først og fremmest på vores ansattes sundhed, og at vi kan få inddæmmet udbruddet, siger Jens Hansen.

Stor stigning i smittede på dansk slagteri

Coronaudbrud på dansk slagteri

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.