Fordømmes efter julefoto med skydevåben

Et republikansk kongresmedlem fordømmes af flere, efter han lagde et julefoto på Twitter af sin familie, der sidder med skydevåben. Kritikere mener, det er upassende så tæt på skoleskyderi

Det omtalte billede, som har skabt noget af et stormvejr for den republikanske politiker Thomas Massie (nederst tv.). Foto: Ritzau Scanpix
Det omtalte billede, som har skabt noget af et stormvejr for den republikanske politiker Thomas Massie (nederst tv.). Foto: Ritzau Scanpix
Følg Samfund

'Glædelig jul! Ps. Julemand, vær sød at komme med mere ammunition.'

Det er beskrivelsen, som følger med et kontroversielt billede, som kongresmedlem Thomas Massie fra Kentucky smed på Twitter lørdag 4. december.

På billedet ser man kongresmedlemmet sidde med sin familie. Hver især holder de et eller andet form for skydevåben.

Billedet har skabt en del fordømmelse. Kritikerne mener, at han lægger det ud på et usmageligt tidspunkt, da det bare er dage efter skoleskyderiet i Michigan, hvor fire teenagere døde.

Det skriver The Guardian.

'Tom for ord'
15-årige Ethan Crumley risikerer at skulle dømmes for terrorisme og mord, efter han skulle have begået det mest drabelige skoleskyderi i USA i år.

'Jeg kan huske, at republikanere har råbt og skreget om, at det er ufølsomt at prøve at beskytte folk mod skyderier efter en tragedie,' skriver den demokratiske politiker John Yarmuth i et Tweet.

En af kritikerne, som har fået særlig meget sympati, er Fred Guttenberg. Fred mistede sin datter i et skoleskyderi i Parkland. Han har kommenteret Massies tweet:

'Siden vi deler familiebilleder, her er mine. Det ene er det sidste billede, jeg tog af Jamie, det andet billede er fra hendes gravsted efter Parkland-skoleskyderiet. Michigan-skoleskyderen og hans familie plejede at tage billeder ligesom dit.'

Også den britiske talkshow-vært Piers Morgen har kommenteret det kontroversielle tweet.

'Inden for en uge efter endnu et frygteligt skoleskyderi i USA poster et amerikansk kongresmedlem dette. Jeg er, usædvanligt nok, tom for ord.'

Vidste du, at hver amerikaner i gennemsnit ejer 1,2 skydevåben? Se billederne af syv amerikaneres private våbensamlinger her.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.