Foreløbige tal: Intensivpatienter er mellem 47 og 82

Myndighederne medgiver efter kritik, at det nu er på tide at få lagt data frem om de indlagte coronapatienter

Smittekurven herhjemme så på et tidspunkt ud til at være knækket, men det har sin forklaring. Video/foto: Helle Arensbak, Mads Nissen, Marcus Trappaud Bjørn, Ritzau Scanpix: Anthon Unger, Dado Ruvic, Philip Davali. Redigering: Emma A. Svendsen.

Efter at have fået kritik for manglende transparens kommer sundhedsmyndighederne nu med de første foreløbige data om de coronasmittede danskere, der er indlagt på landets intensivafdelinger. Faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, medgiver, at det overfor både fagfolk og befolkningen er relevant at få oplysninger frem om aldersspredningen blandt intensivpatienterne. Det skriver Politiken.

Dagens SSI-rapport viser, at der nu i alt er 153 indlagte danskere med coronasmitte, og at 30 af dem er indlagt til intensiv behandling. Kåre Mølbak oplyser til Politiken, at tekniske problemer gør, at man i dag ikke har kunnet lægge verificerede data frem på aldersspredningen. Men SSI’s hidtidige oplysninger viser, at alderen på intensivpatienterne spreder sig mellem 47 og 82 år. Gennemsnitsalderen for intensivpatienterne er på 70 år, og der er også en klar overvægt af mænd blandt de kritisk syge.

- Det er nogenlunde som forventet, og når vi ser på, hvilke andre sygdomme, der samtidig er repræsenteret, er det i høj grad som forventet. Mange af dem har hjertesygdomme, så det passer umiddelbart godt med det billede, vi har fra udlandet. Men man vil selvfølgelig altid kunne finde nogle undtagelser, siger Kåre Mølbak.

Han henviser til Politikens beskrivelse tirsdag af en mand i midthalvtredserne, der nu ligger i respirator og medicinsk koma; en mand, som ellers altid har været rask og rørig. Tilsvarende har Politiken kendskab til andre yngre patienter i intensiv behandling, som ej heller har hjertesygdomme, kroniske sygdomme eller på anden vis et nedsat immunforsvar.

Eksemplerne har vakt opsigt, fordi myndighederne generelt har oplyst, at alene ældre og personer med nedsat immunforsvar var i højrisikozonen. Således har Politiken modtaget henvendelser fra intensivlæger, som bekymrede sig over tendensen med yngre intensivpatienter uden forudgående sygdomshistorik samt det faktum, at myndighederne holdt disse oplysninger tilbage.

Kåre Mølbak forklarer afvigelserne således:

- Når man kigger på befolkningen som helhed, rammer det hårdest dem, der er gamle og med sygdomme, i særdeleshed hjertesygdomme. Det er stadigvæk det billede, vi ser, men ingen regel uden undtagelser. Infektionen kan være så alvorlig, også for i øvrigt raske mennesker, at de bliver kritisk syge. Vi ved fra andre virussygdomme, at det kan have noget at gøre med, hvor intensivt man er smittet. Selv en ret uskyldig virusinfektion kan blive alvorlig, hvis man får så meget virus, at hele immunapparatet kommer til at køre i overgear, siger Kåre Mølbak.

49 kommentarer
Vis kommentarer