Hos Arkitektforeningen har man bestemt ikke vanskeligt ved at få armene ned over det omdiskuterede Bestsellertårn i Ikast-Brande Kommune.
Ifølge foreningens direktør, Lars Autrup, er det blot seneste eksempel på mangel på regional planlægning i Danmark:
- Vi synes, at det er problematisk, at man decentraliserer planlægninger og beslutninger mere og mere, fordi vi får de her øer, hvor kommunerne kæmper imod hinanden i stedet for at stå sammen, siger han til Ekstra Bladet efter at have skrevet et debatindlæg i Politiken.
- Der er simpelthen for lidt incitament til at tænke på tværs.
Savner samarbejde
Lars Autrup efterlyser mere samarbejde, når kommunerne har store projekter på tegnebrættet.
- Hvis vi gerne vil understøtte den kollektrive trafik og sænke CO₂-aftrykket, og hvis vi gerne vil sikre et godt liv for dem, der bor i udkantskommunerne, så er vi simpelthen nødt til at tænke på tværs. Det kan ikke være alles kamp mod alle, forklarer han.
Da amterne blev nedlagt som følge af Strukturreformen i 2007, 'glemte' man ifølge Lars Autrup at overføre planlægningen til regionerne.
- Man har talt om det, men de facto ligger planlægningerne ude ved kommunerne. Når man lægger et 25.000 kvadratmeter stort indkøbscenter i Brande, påvirker det jo handlen i et kæmpestort område, der rækker langt ud over Ikast-Brande Kommune, men de omliggende kommuner har ingen indflydelse på det, forklarer han.
- Herning Kommune gjorde jo indsigelse, men det fik man ikke noget ud af. Ministeriet har også en mulighed for at gribe ind, men det har man valgt ikke at gøre. Folk der vælger at bo i et landdistrikt for at få stjernehimmel, de kan så få et tårn nede i Brande i stedet for.
- Bestsellers tårn i Brande er et andet nyt eksempel på denne tendens. Tårnet vil på en klar dag kunne ses helt fra Middelfart og kommer til at påvirke butikslivet i de syv kommuner, som grænser op til Ikast-Brande Kommune.
Ren ønskebrønd
Lars Autrup vil dog gerne slå fast, at man ikke er ude med riven efter Bestsellertårnet specifikt:
- Vi bruger Brande som eksempel på noget, vi opfatter som et generelt problem, siger han.
- Det virker absurd, at den her kommune kan træffe beslutninger, der har konsekvenser for så mange mennesker. Det virker voldsomt.
Et andet eksempel på problemstillingen finder man i hovedstadsområdet, hvor man ellers længe har samarbejdet om planlægningen.
- I hovedstaden har man en koordineret planlægning, som populært kaldes 'fingerplanen', fordi den bygger på de fem fingre i form af S-banerne, der kører ud fra centrum, forklarer Lars Autrup.
- Men den nuværende regering har lige givet en helt masse tilladelser til enkeltstående projekter rundt omkring i regionen, som er kommuneønsker. Altså en form for ønskebrønd. Cirka halvdelen af de her forslag har fået en godkendelse, men ingen af dem er tænkt koordineret på tværs.
Teknik- og Miljøformand: - Det er en skrøne
Henrik Engedahl (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, har tidligere vist stor begejstring for Bestsellertårnet. Det var da også et enigt byråd, der i sin tid godkendte projekt.
Han stiller sig uforstående over for Arkitektforeningens kritik af manglende samarbejde:
- Jeg er helt uenig i, at det her ikke inddrager vores naboer. Projektet har været i grundig høring i alle de nabokommuner, som er illustreret på det kort, han har lavet. Den har været i høring, og der er kommet høringssvar uden markante indsigelser, siger formanden.
- Det er en skrøne, at der her er noget, der skulle være foregået på et lille rådhus i Ikast-Brande. Det vil jeg gerne mane i jorden.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, at højhuset kan ses helt op til 70 kilometer væk, er Henrik Engedahl klar i mælet:
- Hvis man gerne vil have en stor attraktion, der tilføjer aktivitet og liv, så vil den også kunne ses. Man kan se det som en positiv ting eller en bivirkning, men det er vanskeligt at bygge et højt hus, uden at det kan ses, siger han og tilføjer:
- Det er tankevækkende, når man sidder herovre i Jylland, at jo længere man kommer væk fra det her hus, jo større et problem er det.
