Forfærdeligt: Det burde vi have undgået

Ifølge statsepidemiolog Anders Tegnell er dødstallene i Sverige forfærdelige, og de burde have været undgået

Anders Tegnell er selvkritisk i sit seneste interview med svenske P1. Foto: Magnus Andersson/ TT News Agency/Ritzau Scanpix
Anders Tegnell er selvkritisk i sit seneste interview med svenske P1. Foto: Magnus Andersson/ TT News Agency/Ritzau Scanpix

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, har haft et par aldeles hårde måneder i spidsen for Sveriges håndtering af coronavirus-udbruddet.

Og nu er han også hård ved sig selv.

I et interview med svenske P1 fortæller den 64-årige svensker, at han undervurderede problemerne i ældreplejen i Sverige.

- Vi troede, at vores alderssammensætning i samfundet betød, at vi kunne undgå den situation, som vi så i Italien, da de ældre generationer ofte lever sammen dernede, men det viste sig at være en stor fejl. Dødstallet steg dramatisk.

- Selvfølgelig ville jeg ønske, at vi havde været endnu tydeligere og klaret os bedre, for de dødstal, vi ser i Sverige, er forfærdelige og burde være undgået, siger Anders Tegnell.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Magnus Andersson/TT News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Magnus Andersson/TT News Agency/Ritzau Scanpix
 

Samtidig peger han på problemer i hjemmeplejen og på plejehjemmene som den største årsag til de høje dødstal.

Tirsdag blevet der registreret yderligere 39 døde med coronavirus i Sverige, og dermed er i alt 5161 personer døde med covid-19.

Det totale antal af smittede i Sverige er nu på 60.837, hvilket er en stigning på 1905 siden mandag. Dog fremhæver talspersoner for de svenske sundhedsmyndigheder, at det daglige dødstal er faldende fra dag til dag.

I alt er der nu indlagt 459 patienter på Sveriges intensivafdelinger. 200 af dem behandles for covid-19, hvilket er et lavere antal end i sidste uge.

Foto: Shutterstock Krop og træning Alt vi ved: Coronasymptomerne fra top til tå

Hvorfor bliver nogle hårdt ramt af coronavirus? Foto: Ebrahim Noroozi/AP Krop og træning Hvorfor dør nogle af corona, mens andre ikke får symptomer?

483 kommentarer
Vis kommentarer