Forfatter i ny bog: Jeg har løst mysteriet om Jack the Ripper

Historien om seriemorderen Jack the Ripper er et af historiens største mysterium. Gerningsmanden er aldrig fundet, men hævder en forfatter til en ny bog, at han har svaret

Jack the Ripper skabte skræk blandt Londons kvinder i 1880'erne. Her en plakat, der advarer mod seriemorderen (Foto: Polfoto)
Jack the Ripper skabte skræk blandt Londons kvinder i 1880'erne. Her en plakat, der advarer mod seriemorderen (Foto: Polfoto)

Et over 100 år gammelt mysterium er måske blevet løst.

I slutningen af 1888 hærgede den berygtede seriemorder Jack the Ripper i Londons gader.

Den stadig uidentificerede stod angiveligt bag mindst fem drab på fattige kvinder i den østlige del af London, og gerningsmanden er aldrig fundet Men nu hævder forfatteren Dr. Wynne Weston-Davies, at han har svaret.

I sin nye bog afslører han, at han har givet Englands regering beviser på, at Jack the Rippers kone og sidste offer er forfatterens grandtante. Den prostituerede Mary Jane Kelly.

Derfor er han overbevist om, at Jack the Ripper er identisk med en Francis Spurzheim Craig.

Det skriver The Telegraph.

Den 51-årige mistænkte mand arbejdede som journalist i Londons East End og dækkede retsopgør og politiundersøgelser i den engelske hovedstad.

Et billede af Elizabeth Stride. Et af Jack the Rippers ofre i 1888 (Foto: POLFOTO)
Et billede af Elizabeth Stride. Et af Jack the Rippers ofre i 1888 (Foto: POLFOTO)
 

Dr. Wynne Weston-Davies bog er skrevet, efter han begyndte at grave i sin familiehistorie. Her faldt han over koblingen til Jack the Ripper, og det fik ham til at fremstille en interessant teori.

Se også: Afsløret som Jack the Ripper: Ikke et sikkert bevis i dansk retssal

Francis Spurzheim Craig skulle efter sigende have brugt sit kendskab til politimetoder til at dræbe fire prostituerede uden at blive opdaget. Men målet var et helt andet.

Drabene skulle bruges til at dække over det egentlige mål; at dræbe konen, Mary Jane Kelly, fordi hun havde ydmyget ham ved at arbejde som prostitueret i adskillige år bag hans ryg.

Grav skal åbnes
De nye afsløringer har fået det britiske Justitsministerium til at indikere, at Mary Jane Kellys grav skal åbnes op. Det skal klargøre, om der er hold i den nye teori.

- Den eneste måde at bevise, at Rippers sidste offer var min grandtante, er ved at obducere Mary Jane Kellys lig, siger forfatteren til The Telegraph.

Krimi Her er The Rippers ofre

Samtidig oplyser han, at DNA fra tænder og knogler vil bliver analyseret.

Dr. Wynne Weston-Davies opdagede efter eget udsagn sin tantes kobling ved et tilfælde, og bogens beviser er tilsyneladende et billede, der skulle vise det eneste billede af den mulige drabsmand.

- Jeg vidste ikke mere om Jack the Ripper end den gennemsnitlige person, inden jeg begyndte at lede i min egen familiens historie for ti år siden, siger han.

- Min far, som dødede i 1996, har altid afvist at tale om sin familie. En dag for fire år siden kiggede jeg i det nationale arkiv, hvor jeg fandt en mand med efternavnet Weston Davies. Herefter udfoldede sig en ekstraordinær historie om en kvinde, der giftede sig med en meget ældre mand, men ægteskabet varede kun i et par måneder.

Det er stadig ikke bekræftet, at Justitsministeriet har besluttet sig for at reagere på bogens nye teori. Tidligere har The Telegraph skrevet om den mystiske seriemorder, hvor de nævnte hele 13 mistænkte.

(Privatfoto) Krimi Drabsefterforskere efter Jack the Ripper afsløring: Disse sager nager stadig

 

45 kommentarer
Vis kommentarer