Forgiftet britisk par ramt af samme gift som Skripal

Britisk politi siger, at to forgiftede personer er ramt af samme gift, som blev brugt mod russisk eksspion

Det angiveligt ene offer for novichok-forgiftningen i Amesbury køres væk. (Video: AP/ITV)

Britisk antiterrorpoliti siger ifølge Reuters, at to forgiftede personer er blevet udsat for samme gift, som blev brugt mod den russiske eksspion Sergej Skripal.

Der er tale om nervegiften Novichok, der er udviklet i Rusland.

De to personer - et par i 40'erne - blev mandag fundet i Amesbury, der ligger i det sydlige England nær Salisbury, hvor Sergej Skripal og hans datter var ofre for et attentat tidligere i år.

Efter at de udviste særprægede symptomer, blev blodprøver sendt til test. Det er resultaterne af disse, der er kommet onsdag aften og bekræfter, at der er tale om Novichok.

Sergei Skripal, som her ses på et tidligere pressefoto, er blevet indlagt. Han har muligvis været i kontakt med et ukendt stof, melder flere britiske medier. Foto: AP 112 - 11. mar. 2018 - kl. 14:36 Nyt om spion-mysteriet: 500 mennesker skal vaske alt

Politiet fortæller i samme ombæring, at der intet er i de tos baggrund, der indikerer, at de kunne være mål for et attentat. Begge er britiske statsborgere og fra området.

Det vides ikke, hvordan de to, der er i kritisk tilstand, er kommet i kontakt med den russiske nervegift.

- Jeg forstår godt, at der vil være mange spørgsmål om en sammenhæng. Vi efterforsker alle spor i jagten på dem, der er ansvarlige for den barbariske handling.

- Det er åbenlyst, at vi kigger på, om der er en sammenhæng. Men vi spekulerer ikke og vil ikke gøre nogle antagelser, siger chef for det britiske antiterrorpoliti Neil Basu på en pressekonference.

Foto: AP 112 - 11. mar. 2018 - kl. 06:27 Russisk dobbeltagent fundet forgiftet på bænk: Nu kommer russerne med stikpille

Sergej og Julia Skripal blev i marts fundet på en bænk i Salisbury, hvor de begge var i kritisk tilstand. 

Det blev afklaret, at de var blevet udsat for nervegiften Novichok. 

Storbritanniens premierminister, Theresa May, og udenrigsminister Boris Johnson har begge sagt, at der ikke er tvivl om, at Rusland stod bag forgiftningen af de to.

Sergej Skripal havde spioneret mod Rusland for Storbritannien og kom til Storbritannien efter en udveksling af spioner.

Rusland har nægtet at stå bag attentatet og valgte i perioder at insinuere, at Julia Skripal under sin indlæggelse og behandling blev tilbageholdt mod sin vilje.

Både Sergej og Julia Skripal overlevede attentatet.

Se også: Han fortalte sin hemmelighed: Så mødte han døden

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere