Forgyldt: Danske topchefers løn stiger markant

Danske topchefer har fået 22 % mere i lønningsposen fra 2013 til 2014

(Foto: Danske topchefer kan i den grad juble over massivt lønhop.
(Foto: Danske topchefer kan i den grad juble over massivt lønhop.

Det kan i den grad betale sig at være topchef i en af landets største virksomheder.

For en opgørelse over lønninger for topchefer i de danske C20-selskaber, som finans.dk har foretaget, viser, at de på bare et år - fra 2013 til 2014 - har fået 22 % mere i lønningsposen.

Det skyldes først og fremmest mere lukrative bonusordninger. For ifølge mediet er kun 6 % en stigning i grundlønnen, mens det resterende bonus-hop er på grund af gode regnskaber.

- Det er et udtryk for, at den danske økonomi ikke har det så dårligt, som vi går og fantaserer om. Virksomhederne har haft et godt år målt både på resultater og aktiekurser, og det er noget, som man belønner, siger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet til finans.dk.

Lønhop på seks millioner
Mest forgyldt er Novo Nordisks topboss Lars Rebien Sørensen, der kan godte sig med en stigning på 6 millioner kroner i årsløn. Og mon ikke, der er plads til at skeje lidt for topchefen, der har tjent 25 millioner det foregangende år.

Ifølge Finans er selskabernes gode regnskaber og efterfølgende kursstigninger kun en del af forklaringen på det massive lønhop. Topchefernes løn stiger således også, fordi de danske selskaber konkurrerer med det store udland om de bedste ledere.

I dag er det en udlænding, der er topchef i hver tredje C20-virksomhed. Til sammenligning var der for 10 år siden blot en enkelt blandt topcheferne, som var udlænding.

Mens det danske eliteindeks, C20 Cap-indekset, i 2013 steg 30 procent, steg det i 2014 17 procent.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere