Forhadte bolig-gebyrer forgylder bankerne

Dine bidrag til realkreditinstituttet ryger direkte ind på bankernes bundlinje, viser ny opgørelse

18 gange har de forskellige realkreditinstitutter hævet bidragssatserne siden 2007. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
18 gange har de forskellige realkreditinstitutter hævet bidragssatserne siden 2007. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Følg Samfund

Realkreditinstitutternes milliardindtægter på de forhadte bidrag går langt fra alle til at polstre selskaberne til dårlige tider, som de påstår, hver gang de hæver gebyrerne.

I stedet skovler realkreditten i stigende grad milliarder og atter milliarder af boligejernes gebyrpenge direkte over i pengekassen i de banker, der ejer realkreditinstitutterne.

Det fremgår af en omfattende gennemgang af materiale fra blandt andre Finanstilsynet og Realkreditrådet, som nichemediet Finanswatch har foretaget.

I følge beregningerne fra Finanswatch er realkredittens betalinger til bankerne således steget fra tre milliarder kroner i 2007 til  5,6 milliarder sidste år. Det er en stigning på hele 83 pct.

Stigningen skal ses i lyset af, at udlånet i samme periode kun er vokset med 33 pct.

Forbrugerrådet: Det er rystende
Forbrugerrådet er rystet over oplysningerne om, at realkredittens gevinst ved at hæve bidragssatserne i stor stil er tilfaldet bankerne.

- Det ser ud til, at de her stigende bidragssatser overhovedet ikke bliver brugt til at polstre virksomhederne. Det, synes jeg, er utroligt. Når forbrugerne får at vide, at de skal betale for at polstre de her virksomheder, så er det selvfølgelig også det, pengene skal bruges til, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk til Ekstra Bladet.

Tallene fra Finanswatch afslører, at realkreditinstitutterne har haft fingrene dybt begravet i boligejernes kagedåser, siden finanskrisens indtog i 2007.

18 gange har de forskellige realkreditinstitutter hævet bidragssatserne med det resultat, at deres nettoindtægter på gebyrer er steget fra 13 milliarder i 2007 til ikke mindre end 21,4 milliarder i 2015.

– Jeg synes, at det er rystende, at de her bidragsindtægter fosser ud af realkreditinstitutterne og over i bankerne og måske endda videre ud af de finansielle koncerner, for vi ved jo fra Finanstilsynets analyser, at udbytterne til aktionærerne er steget ganske voldsomt, siger Morten Bruun Pedersen.

Hule forklaringer
Finanswatch har også set på de begrundelse, der er givet til boligejerne gennem tiderne. Og meget tyder på, at de ikke holder en meter.

I 17 ud af de i alt 18 gange har begrundelserne været enten tab på udlån, højere udgifter til sikkerhedsstillelse for udlån, højere kapitalkrav eller myndighedskrav om at have færre lån med kort rentebinding og afdragsfrihed.

En gennemgang af tallene viser imidlertid, at realkredittens forklaringer er hule og uden bund i virkeligheden.

Således toppede institutternes tab på udlån allerede i 2009 og nærmer sig nu hastigt et rundt nul, mens selskabernes udgifter til at stille ekstra sikkerhed for udlånet også er faldet kraftigt.

Lever allerede op til kravene
Når det gælder argumentet om de såkaldte kapitalkrav, så har Finanstilsynet flere gange slået fast, at alle seks institutter allerede i dag lever op til samtlige kendte krav, der til og med først vil være fuldt indfaset i 2019.

Morten Bruun Pedersen mener, at tallene er med til at skade finansbranchens ry.

- De bruger begrundelsen med kapitalkrav hele tiden, og dermed lægger de skylden over på politikerne, som jo har fastsat kapitalkravene. Og så er det alligevel ikke engang det, de har brugt pengene til. Det er rystende, siger han.

 

 

***

Krav om mere konkurrence

Tallene fra Finanswatch forstærker kravet om, at det skal være billigere at flytte realkreditinstitut, mener John Norden, partner i Mybanker.

- Der har snart længe været et folkeligt krav om mere konkurrence på realkreditområdet.

- Når det nu viser sig, at det har været så dyrt, som det har, så må folk også have mulighed for at flytte realkreditselskab, uden at det koster kassen. Jeg synes, at det her sætter et helt andet pres på beslutningen om, hvad man skal gøre i forbindelse med konkurrencen i finansbranchen, siger John Norden.

For lidt konkurrence
De samme toner lyder fra Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet.

– Tallene viser, at der er alt for lidt konkurrence på området. Og det skader forbrugerne. I ingen andre brancher er det muligt bare at kræve flere penge, uden at kunderne kan gøre hverken fra eller til. Det må være en fantastisk situation som forretningsdrivende.

Han peger på, at det typisk koster et sted mellem 15 og 20.000 kroner at skifte realkreditinstitut.

Der er dog intet, der tyder på, at politikerne vil gøre noget for at øge konkurrencen. I forrige uge barslede et udvalg med en række forslag til, hvordan der kunne skære en god luns af flytteomkostningerne ved at forbyde en række gebyrer.

De blå vil ikke blande sig
Men et flertal af blå partier har allerede afvist at blande sig i realkredittens prissætning.

- Vi kan ikke støtte udvalgets forslag, fordi det vil efterlade en regning for de trofaste kunder, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans-Christian Skibby.

Kun SF og De Radikale har meldt klart ud, at man ønsker at følge alle udvalget anbefalinger, der tilsammen kunne have skåret ca. 3000 kr. af flytteregningen pr. lånt million.

***

Realkreditten: Det er helt naturligt

- Realkreditten er rigeligt polstret og bidragspengene ryger direkte over i bankernes kasse. Hvad er det for noget?

- Jeg synes, at det er meget naturligt. Vi kan se, at de penge, der går til banken, meget godt følger udviklingen i bidragsindtægterne frem til og med 2014. Så er der et stort spring i 2015, men det skyldes, at der var en meget stor konverteringsbølge i 2015.

- Og når der er øget aktivitet, så er der også øget betaling til bankerne for det arbejde, de leverer i forbindelse med lånesager, siger Karsten Beltoft, direktør i brancheforeningen Realkreditforeningen.

- Men sagen er jo, at realkreditinstitutterne fortæller, at pengene går til polstring af dem selv, som der er krav om. Så er det jo temmelig mange penge - 5,6 milliarder sidste år - de sender over til bankerne. Hænger det sammen?

- Det synes jeg. Man skal også se det i en lidt større sammenhæng. Går man tilbage før realkreditten blev gift med bankerne, så havde de jo deres egne distributionskanaler, distriktskontorer osv. Der havde de jo omkostninger til personale osv. Det har de jo ikke i dag. Det har de købt sig til i bankerne. Og bankerne stiller jo ikke en filial gratis til rådighed.

 

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen finder det helt naturligt, at bankerne tjener styrtende på at distribuere realkreditlån. Foto: Torben Stroyer
Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen finder det helt naturligt, at bankerne tjener styrtende på at distribuere realkreditlån. Foto: Torben Stroyer
 

Så der er ikke bare tale om, at bankerne har fundet en ny malkeko, de kan malke i fred og ro?

- Nej. Det billede kan jeg bestemt ikke genkende.

- Man kan se, at realkreditten sidste år tjente 14,7 milliarder før skat ud af en nettoindtægt på 21,4 milliarder. Det lyder ikke som en branche, der mangler penge?

- Man skal være forsigtigt med at se på en indtjening alene i kroner og øre, selv om jeg er klar over, at det er store tal, vi taler om. Det skal sættes i forhold til virksomhedernes størrelse. Og her ligger vi ikke prangende. Man skal også være opmærksom på, at et ekspertudvalg netop har gjort op, at vi stadig mangler omkring 70 milliarder, før vi er polstrede til de nye krav, vi forventer.

- Men  udvalget siger også, at Danmark skal prøve at overbevise dem om de særlige forhold ved dansk realkredit. Så vi ved jo ikke, hvor det ender?

- Det rigtigt. Men det er ikke sådan, at man kan sige, at nu kan vi bare læne os tilbage og sige, at vi har kapital nok. Det kan man ikke.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale