Forladt i bjørneskov i seks dage: Sådan overlevede 7-årige Yamato

Yamato blev efterladt i en skov af sine forældre som straf. Han overlevede knap en uge på egen hånd

Yamato Tanooka - her på et skolefoto - har en helt unik historie at fortælle til kammeraterne.  (Foto: Hamawake Elementary School/Kyodo News via AP)
Yamato Tanooka - her på et skolefoto - har en helt unik historie at fortælle til kammeraterne. (Foto: Hamawake Elementary School/Kyodo News via AP)

Hvordan overlever en bare 7-årig dreng seks dage alene i en japansk skov fyldt med to meter høje bjørne?

Det spørgsmål har undret mennesker fra hele verden, efter Yamato Tanooka fra Japan, som blev efterladt af sine forældre, fredag blev fundet i god behold. Ifølge eksperter er forklaringen er blanding af held og sund fornuft.

Efterladt
Den lille dreng var kun iført t-shirt og cowboybukser, da forældrene lørdag efterlod ham ved en skovvej i Nanae-regionen på Japans nordligste ø, Hokkaido. Familien havde været på en udflugt, hvor Yamato havde smidt med sten, og som straf blev han efterladt kort i siden af vejen.

Det var dog en noget andet besked de forlegne forældre gav politiet, da de senere meldte drengen savnet. De forklarede, at han var forsvundet, mens hele familien samlede grønt i naturen. Der gik dog ikke længe, før de afslørede løgnen.

180 betjente, redningsfolk og medlemmer af Ground Self-Defence Force gennemsøgte området i dagevis, før den japanske dreng blev fundet. (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
180 betjente, redningsfolk og medlemmer af Ground Self-Defence Force gennemsøgte området i dagevis, før den japanske dreng blev fundet. (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
 

Finkæmmet
Knap 200 redningsfolk finkæmmede i dagene efter området, hvor Yamato forsvandt. Temperaturerne kan i regionen falde til omkring ni grader og er kendt for dets op til to meter høje brune bjørne.

- Det har været koldere, end det typisk er på den her tid af året, fortæller Ross Findlay, grundlægger af aktivitetscentret i området Niseko Adventure Centre til BBC.

Finkæmningen blev ekstra problematisk af regn i området, og der skulle gå hele seks dage, før soldater fandt Yamato en nedlukket militærbase.

***

Militærbasen

Netop militærbasen var en af hovedårsagerne til, at den 7-årige Yamato overlevede i bjergområdet. Basen ligger mere end fem kilometer fra, der hvor han blev efterladt af sine forældre. Basen blev undersøgt allerede mandag, men her blev drengen ikke fundet.

Her ses den madras Yamato sov på om natten på den lukkede militærbase. (Foto: Risa Ominato/Kyodo News via AP)
Her ses den madras Yamato sov på om natten på den lukkede militærbase. (Foto: Risa Ominato/Kyodo News via AP)

En af basens bygninger agerede ly for regnen og var derfor med til at holde den tapre dreng tør i de mange dage alene. Her var der også en vandhane, hvor han kunne drikke.

Da han blev fundet, tog han det med ophøjet ro og præsenterede sig for de uniformede soldater som 'Yamato Tanooka.'

Gik dertil
Yamato har fortalt, at han gik til militærbasen, efter hans forældre forlod ham. Og noget tyder på, at drengen godt var klar over alvoren og tænkte allerede i praktiske baner, eksemepelvis på vand og mad, da han opdagede basen.

- Jeg drak vand for at klare den. Der var ikke noget at spise, fortalte han politiet.

Ifølge David Niehoff, chef for udbyderen af udendørsaktiviteter i området, Kanto Adventures, gjorde drengen flere rigtige ting, hvis man i hans situation vil gøre sig forhåbninger om at overleve.

- Hold dig tør, hold dig varm, og bliv, hvor du er. Men det er meget sværere at blive fundet, hvis man bevæger sig rundt, siger Niehoff.

Denne sorte bygning var Yamatos tilholdssted, mens redningsfolk i næsten en uge søgte efter ham i skoven. (Foto: Takaki Yajima/Kyodo News via AP)
Denne sorte bygning var Yamatos tilholdssted, mens redningsfolk i næsten en uge søgte efter ham i skoven. (Foto: Takaki Yajima/Kyodo News via AP)
 

Gjorde det rigtige
Ross Findlay fortæller dog, at han mener, Yamato gjorde det helt rigtige, eftersom han tilsyneladende ikke var klar over, hvornår han ville blive hentet igen.

- Han fandt ly, vand og noget, som kunne holde ham varm. Det er noget af et mirakel efter seks dage, siger Findlay om fundet af drengen.

***

Sørgende far

Sagen om Yamato og forældrenes svigt har tiltrukket enorm medieopmærksomhed i Japan. Her har nationale medier løbende kørt i breaking, siden drengen forsvandt.

- Min umådeholdne opførsel har forvoldt så meget smerte for min søn, og jeg undskylder dybt for den byrde, jeg har lagt på dem, der været involveret i eftersøgningen og på lærerstaben ved skolen, sagde Takayuki Tanooka til en forsamling af journalister.

Skammen var til at spore, da Takayuki Tanooka, far til Yamato forklarede sig til pressen. (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
Skammen var til at spore, da Takayuki Tanooka, far til Yamato forklarede sig til pressen. (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)

For langt
Der var ingen tvivl om, at forældrene skammede sig over deres opførsel, og det fortalte faren også med bøjet hovede til de fremmødte pressefolk.

- Vi har opdraget ham i en kærlig familie, men fra nu af vil vi gøre endnu mere for at elske ham og holde godt øje med ham i hans opvækst. Vores opførsel som forældre gik for langt, og det er noget, jeg fortryder meget. Jeg troede, at det jeg gjorde, var for hans eget bedste, men nu kan jeg se, at jeg gik for langt, forklarede Takayuki Tanooka.

(Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
(Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)

(Kilder: BBC, The Guardian, Reuters.)

1 af 7 180 betjente, redningsfolk og medlemmer af Ground Self-Defence Force gennemsøgte området i dagevis, før den japanske dreng blev fundet. (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
2 af 7 Her ses den madras Yamato sov på om natten på den lukkede militærbase. (Foto: Risa Ominato/Kyodo News via AP)
3 af 7 Denne sorte bygning var Yamatos tilholdssted, mens redningsfolk i næsten en uge søgte efter ham i skoven. (Foto: Takaki Yajima/Kyodo News via AP)
4 af 7 (Foto: Daisuke Suzuki/Kyodo News via AP)
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 Yamato Tanooka - her på et skolefoto - har en helt unik historie at fortælle til kammeraterne. (Foto: Hamawake Elementary School/Kyodo News via AP)
59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere