Formand for Etisk Råd om sen graviditet: -Der er en skønhed ved det naturlige

Benedikte Kiær (K) har valgt at få hjælp til at blive gravid i en høj alder, selvom grænsen er lavere i Danmark. Derfor foregik indgrebet på en ’kærlighedstur til udlandet’

Benedikte Kiærs drøm om at få et barn mere, var større end behovet for at underlægge sig den danske lovgivning. Foto: Jan Sommer
Benedikte Kiærs drøm om at få et barn mere, var større end behovet for at underlægge sig den danske lovgivning. Foto: Jan Sommer

Borgmesteren fra De Konservative i Helsingør, Benedikte Kiær, har i en alder af 48 år fået foretaget en kunstig befrugtning, selvom aldersgrænsen i Danmark lyder på 46 år.

Og det er egoistisk over for barnet, mener 51-årige Pernille Rasmussen, som Ekstra Bladet har talt med på Strøget i København.

– Der er selvfølgelig ingen, der ved, hvor længe man har sine forældre, men jeg synes, det er synd for børnene at få dem så sent. Jeg synes, det er egoistisk, for man er ikke lige så frisk som 48-årig, som man var, da man var 27 år, siger Pernille Rasmussen fra Østerbro, der er mor til to.

Faktisk burde aldersgrænsen være endnu lavere end de nuværende 46 år, mener hun.

– Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg selv havde haft det, hvis jeg i en alder af 45 år stod barnløs og ønskede mig børn. Hvis jeg havde fundet mig en ung mand, så kunne det godt være, jeg havde forsøgt mig med kunstig befrugtning, men jeg tror det ikke. Jeg synes faktisk, at aldersgrænsen, som den er i dag, er for høj.

Eget valg
Aldersgrænsen for kunstig befrugtning i Danmark er 46 år, mens kvinder kun kan få fertilitetsbehandling gratis via det offentlige, til de er 40 år gamle. Men det er diskriminerende, eftersom mænd jo sagtens kan få fertilitetshjælp, selvom de er 60 år, så længe kvinden er under aldersgrænsen, mener Jean Jensen på 46 år.

– Jeg synes, det er lidt mærkværdigt, da mænd jo sagtens kan få børn langt senere, og vi lever jo længere og længere. Så jeg har intet problem med, at man rejser til udlandet for at blive kunstigt befrugtet, hvis man er over 45 år, siger Jean Jensen, der selv overvejede at blive mor i en sen alder.

– Jeg er mor til tre, og da jeg var omkring 42, gik jeg faktisk og drømte om nummer fire. Jeg plagede min mand, som ikke var meget for det, men så blev vi bedsteforældre, og så kunne jeg mærke, at det behov forsvandt.

*****
Ikke åbne kasser

At aldersgrænsen for, hvornår det senest er lovligt at få medicinsk hjælp til at blive gravid, ifølge Jean Jensen bør hæves, betyder dog ikke, at det skal gælde for det offentligt. I dag er det gratis at få tre fertilitetsbehandlinger inden for det offentlige, og sådan bør det fortsat være, mener hun.

- Jeg synes, det er fint, at grænsen for at få det gratis er 40 år, fordi det for det første er vores allesammens midler, der går til det. Derfor må der være en grænse for, hvor længe man kan få støtte til det, for det bliver selvfølgelig sværere at blive gravid med alderen.

- Og samtidig synes jeg også, at man skal sende et signal til folk om, at de bør få børn, når de selv kan og ikke vente på at få det gjort kunstigt, siger Jean Jensen.

Ikke passende
44-årige Lotte Andersen fra Brønshøj i København ville ikke selv ønske at få børn, men hun vil heller ikke pege fingre af andre.

- Jeg har ingen børn selv, og jeg ville heller ikke synes, det var passende at få nu. Havde jeg mødt min nuværende kæreste for 10 år siden, havde vi nok fået børn, og skulle det ske naturligt nu at jeg blev gravid, måtte vi jo finde ud af det, men jeg ønsker ikke selv at opsøge det.

- Der er jeg nok også lidt mere karriere-orienteret, så det har ikke været et lige så stort ønske for mig som andre. Derfor vil jeg heller ikke pege fingre ad andre, der tager til udlandet. Det har jeg det fint med.

 

*******

Formand for Etisk Råd: Der er en skønhed ved det naturlige

Selvom vi bliver ældre og ældre, mener Gorm Greisen, formand for Etisk Råd, ikke, at man bør hæve aldersgrænsen for, hvornår kvinder må blive kunstigt befrugtet i Danmark.

- For det første er der et forsigtighedsprincip, der siger, at naturen grundlæggende fungerer meget godt. Og vi har jo før set, at man har taget nogle nye midler i brug for at forbedre på naturen, men senere hen viste der sig nogle uforudsete ting.

- Og vi ved, at der er nogle små ekstra risici ved kunstig befrugtning, ligesom der er en usikkerhed i, at de første børn, som er født efter kunstig befrugtning, endnu ikke er blevet gamle. For det andet, mener jeg, at der er en skønhed ved den naturlige undfangelse og skabelse i sig selv, siger Gorm Greisen.

Barnets tarv
Aldersgrænsen for at modtage kunstig befrugtning er i dag 46 år, mens muligheden for at få det gjort i det gratis i det offentlige ophører ved 40 år.

De regler er lavet primært for barnets skyld, men også økonomi, fortæller Anja Bisgaard Pinborg, professor i assisteret reproduktion på Fertilitetsklinikken i Juliane Marie Centret og Københavns Universitet.

- Aldersgrænsen er sat ved 46 år primært på grund af, at man vil sikre, at barnet ikke tidligt i sit liv mister sine forældre på grund af sygdom, hvilket der jo er en øget risiko for, jo ældre man er.

- Udover det er sene graviditeter, når man er over 40 år, forbundet med langt større risiko for at opleve spontane aborter – ca. 50 procent af gravide på 42 år ender med at abortere, mens man som 30-årig kun har 10-15 procents risiko – men der er også større risiko for at føde for tidligt, at få børn med kromosomfejl (downs syndrom, red.) og få svangerskabsforgiftning.

Det kan koste op mod 67.000 kroner at få en fertilitetsbehandling.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen