I disse dage får den ene superstudent efter den anden deres huer på hovedet, og ofte står der et 12-tal i midten af huen, som symboliserer den sidste eksamenskarakter i gymnasiet.
Mange mener, at det er blevet for nemt at score et 12-tal, og sidst er det debattører fra Ekstra Bladets nationen!, som mener, at 'i dag får man jo 12 for at møde til tiden'. Men det er formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Anette Nordstrøm Hansen, langt fra enig i.
- Dengang sagde man, at omkring 10 procent skulle have det nye 12-tal, som gerne skulle svare til dem, der fik 11 og 13 på den gamle skala. Så på den måde kan man ikke sammenligne den gamle skala med den nye, da der jo selvfølgelig skal vær flere 12-taller end 13-taller, siger Anette Nordstrøm Hansen, til Ekstra Bladet.
Se også: Superstudenterne Nanna og Camilla: Så mange 12-taller fik de
Ny superstudent: Det har været hårdt
Hun mener, at man slet ikke kan tale om en inflation i 12-taller og forklarer, at det er helt naturligt, at der bliver givet flere 12-taller.
- Der er noget der tyder på, at der gives flere 12-taller nu end tidligere. Og det var jo sådan set meningen, da man lavede den nye skala, at der skulle komme flere 12-taller.
- Man lavede den nye skala, fordi man ville gøre det muligt for de danske elever at sammenligne og bruge deres karakterer i udlandet. For da de danske studerende skulle ud og klare sig godt internationalt, så gav karakterskalaen dem dårligere muligheder, siger Anette Nordstrøm Hansen.
Ambitiøse unge
Selv om det er naturligt, at der bliver givet flere 12-taller i dag, så er det også en tendens i tiden, der spiller ind. Det generelle gennemsnit på alle gymnasieuddannelser er steget siden 2008, og for at komme ind på den videregående uddannelse med den højeste adgangskvotient, skal man sprænge karakterskalaen.
- Det sidste tal, jeg har hørt om, var, at 12 procent af de studerende får 12. Det tror jeg skyldes, at der er kommet en generation af unge mennesker, der er utroligt ambitiøse og karakterbevidste.
- Den gruppe af de meget karakter-fokuserede unge er helt klart steget. De vil have muligheden for at vælge deres uddannelse frit, da også gennemsnittet på de videregående uddannelser er stigende, siger Anette Nordstrøm Hansen.
Tidligere superstudenter: Her er de i dag
Sådan får du 12-taller på stribe
Det mener hun langt fra er en sund tendens blandt de unge, da den er med til at sætte dem under et voldsomt pres og skævvrider undervisningen.
- Jeg synes, at det er et rigtig usundt pres, der er kommet på de unge.
- Det utrolige fokus på karakter går også ud over undervisningen, fordi de studerende bliver meget bevidste om, hvilken del af undervisningen, som de skal op i til eksamen. På den måde har de ikke fokus på bare at lære noget. Og det betyder jo, at der er elementer i undervisningen, der bliver nedprioriteret, siger Anette Nordstrøm Hansen.
Hun mener klart, at der er andre ting end karakterer, der betyder noget i gymnasiet.
- Det handler generelt om deres almene dannelse, samarbejde med andre og forskellige andre ting, som er vigtige at lære i gymnasiet. Og hvis man fravælger noget af det, så sker der noget med uddannelsen og den snævrer ind.
- Det er en uheldig tendens for vores uddannelsessystem, at karakter kommer ti at fylde så meget, siger hun.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.