Formand: Løhde tager Danmark som gidsel

HK Stat er chokeret over den skarpe retorik, som Sophie Løhde brugte sammen med truslen om lockout

Innovationsminister Sophie Løhde (V) tager hele Danmark som gidsel, når hun varsler lockout af 120.000 ansatte fra 10. april. Sådan lyder det fra Rita Bundgaard, formand for HK Stat:

- Hun vælger at tage Danmark som gidsel, hvis hun lockouter stort set alle. Det vil lamme landet, og vi ved jo godt, at regeringen nærmest i samme sekund vil gribe ind. Så jeg synes, at hun har trappet situationen op, siger Rita Bundgaard.

Foto: Phillip Davali Dansk politik - 7. mar. 2018 - kl. 10:59 Staten varsler voldsom lockout

Hun er formand for 21.000 statsansatte, hvoraf ti procent er udtaget til konflikt. Her vil fagforeningen blandt andre udtage trafiklederne, der blandt andet styrer sporskifte. Det har fået Banedanmark til at varsle, at alt tog bliver indstillet ved konflikt. Men når Sophie Løhde vælger at udtage stort set alle statsansatte, går hun langt længere, mener formanden for HK Stat:

Hans Engell forventer en løsning, men han slår fast, at retorikken er usædvanlig hård. Foto: Ole Steen Samfund - 7. mar. 2018 - kl. 12:08 Engell: Trussel om total krig

Chokeret
- Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne vil skubbe forhandlingerne i gang, og det er jo også det, vi har gjort ved at varsle en udtagelse på ti procent til strejke. Men jeg blev overrasket over, at hun svarer så voldsomt igen ved nærmest at varsle næsten 100 procent til lockout. Hun svarer igen på et helt andet niveau.

- Jeg er faktisk chokeret over, at hendes modsvar er så massivt, og at hendes kritik er så voldsom - som om, at vi er 'the bad guys'. Vi har udtaget ti procent, mens hun faktisk er klar til at lockoute resten.

Samfund - 7. mar. 2018 - kl. 09:37 Banedanmark: Strejke kan lamme togtrafikken

Mandag mødes parterne igen hos forligskvinden. De har måneden ud til at komme på plads med en løsning. Lykkes det ikke, har arbejdstagerne varslet strejke fra 4. april, mens staten altså er klar til lockout fra 10. april. 

469 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere