Formand om TV2-afsløringer: - Langt værre end jeg havde troet

PLEJEHJEMSSVIGT: Politikerne i Aarhus Byråd har ikke set de forbudte TV2-optagelser fra lokalt plejehjem før nu

Det er blandt andet klippet her, der får formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Byråd til at reagere kraftigt. Hun ønsker en kulegravning af, hvordan det kunne gå så galt på det lokale plejehjem Kongsgården. Videoreportage: TV2 Dokumentar

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

De er med til at beslutte, hvordan ældreplejen i Aarhus skal foregå.

Alligevel var det indtil mandag aften alene byens DF-rådmand, Jette Skive, der som den eneste politiker har set de afslørende optagelser i TV2's dokumentar om massive svigt på blandt andet plejehjemmet Kongsgården. Optagelser, som kommunen med rettens hjælp har fået nedlagt et forbud imod TV2 at vise.

Det var derfor først, da Ekstra Bladet viste de afgørende klip fra udsendelsen, at sagens alvor gik op for formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Byråd.

- Jeg har lige set optagelserne på Ekstra Bladet for første gang. Det er langt værre, end jeg havde troet, siger Lone Hindø (S).

- Udover DF-rådmanden har ingen af os politikere i byrådet set optagelserne før. Vi har hørt om dem. Nu har jeg set dem og er rystet.

- Jeg blev simpelthen så ked af det. Det gør noget ved en at se et menneske hænge sådan, siger Lone Hindø om klippet, hvor man ser en 90-årig dement, der tvinges til at hænge i en sele, mens personalet forsøger at få hende til at gøre sit toilette ned over en ble på sengen under hende.

- Det gør mig virkelig ked af det.

- Else sagde jo, hvordan hun havde det med at hænge der. Det er rigtig slemt, lyder det fra Lone Hindø.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 19:00 Her er TV2-optagelserne Danmark ikke må se

Sagen skal kulegraves
- Hvad synes du om, at billederne er kommet frem?

- Jeg respekterer jo landets love. Men når de nu er kommet frem, så bliver alle mennesker berørte af det her. Det vil betyde, at fra at det her var noget i Aarhus Kommune, så vil rigtig mange steder i landet være nødt til at gå ind og se på, om de gør det godt nok, mener hun.

- Jeg tror, det her vil få øjnene op hos politikere i hele landet i forhold til, hvordan vores ældrepleje er. For efter sagen om Kongsgården er kommet frem her i Aarhus, så står vi jo med to andre sager på Demenscentrum Aarhus og Skæring Plejehjem.

- Alle mennesker, der ser det her, vil tænke: Det må ikke ske. Alle mennesker må handle, uanset hvem de er. Om de er ansatte, pårørende, et barnebarn … det må bare ikke gentage sig.

Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 08:23 Ældrerådmand: Ekstra Bladet bryder loven

- Hvordan undgår man det?

- I første omgang har vi jo i sundhedsudvalget i Aarhus besluttet, at der skal laves en undersøgelse af forholdene på Kongsgården. Der, hvor videoen er fra.

- Den undersøgelse skal ikke kun handle om, hvad der er sket på Kongsgården, men den skal gå helt til tops i det politiske system. Hele vejen op skal det belyses, hvordan det kunne ske. De skal arbejde hele sommeren, og vi hører om det i det politiske udvalg til august.

Foto: Ernst van Norde Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 22:01 Frygtede de ville slå hende ihjel

Derfor bringer EB klippene

TV2 har forgæves forsøgt at få lov til at bringe dokumentaren, der afslører alvorlige overgreb og svigt hos ældreplejen i Aarhus Kommune.

Først i fogedretten og senere ved landsretten er det nemlig lykkedes kommunen at stoppe udsendelsen. Ifølge kommunen sker det for at beskytte den demente kvinde, som har været udsat for overgrebene.

Kommunen mener nemlig, at de har pligt til at beskytte kvinden mod, at optagelserne vises, selvom både hendes værge og familie støtter en offentliggørelse af optagelserne.

Familien har ellers i flere år forsøgt at få en dialog med kommunen og løst de voldsomme problemer, som dokumentaren nu afslører. Indtil nu har de mange møder været forgæves, mener familien.

Elses værge, hendes barnebarn Charlotte Ahm, samt Elses syv børn har derfor givet Ekstra Bladet samtykke til at bringe udvalgte klip fra dokumentaren, der beviser, at familien havde ret. Og som viser, at både Aarhus Kommune og andre danske kommuner bør gå langt mere systematisk til værks og sikre, at hverken Else eller andre sagesløse ældre som Else udsættes for uværdig behandling og ulovlig magtanvendelse i ældreplejen.

Lederen - 6. jul. 2020 - kl. 19:00 Du skal se med

Ikke værdigt
Og Lone Hindø har store forventninger til, at DF-rådmand  Jette Skive nu tager handling.

- Hun har de sidste dage sagt, at hun mangler penge. Men det ,vi ser her, har jo ikke noget med penge at gøre.

- Vi har rigtig mange plejehjem i Aarhus med samme økonomi, som klarer sig rigtig godt. Den kultur, vi ser her, hører ingen steder hjemme, mener Lone Hindø.

- Vores ældrepleje skal stå for omsorg, værdighed og ordentlighed. De optagelser, jeg har set på Ekstra Bladet, er ikke omsorg, værdighed og ordentlighed.

Der er indkaldt til ekstraordinært udvalgsmøde om sagen på onsdag.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 20:33 Til halloween-fest i lorteble

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kommune: Ikke acceptabelt
Ledelsen i Aarhus Kommune vil trods de tunge beviser fra TV2's skjulte optagelser ikke udtale sig i dokumentaren. I stedet har kommunen sendt en kort udtalelse.

‘De hændelser, hvor der er tale om svigt og forsømmelser, har prompte fået personalemæssige konsekvenser,' skriver kommunen.

'I Aarhus Kommune accepterer vi på ingen måde et sprogbrug og en tone, der kan opleves som nedgørende, ligesom ingen borgere skal opleve at blive talt hen over hovedet på.'

'Vi beklager over for de borgere og pårørende, der har haft den oplevelse. Ledelsen på Kongsgården har iværksat en handleplan.'

Sådan virker et fogedforbud

Et fogedforbud er en midlertidig afgørelse, hvor retten har bestemt, at et firma eller en person skal stoppe med at gøre en bestemt handling.

Det kan være et forbud mod at sælge et produkt, som en konkurrent mener er en kopi. Eller det kan være en artikel eller en udsendelse, som en part i sagen mener bryder loven.

I sagen om TV2-dokumentaren har Aarhus Kommune krævet, at optagelserne ikke bliver vist, fordi de ifølge kommunen krænker både den demente Else og de ansatte, der er blevet filmet. Det har fogedretten og senere landsretten givet kommunen ret i og derfor stoppet TV2-udsendelsen.

Sagen kan senere blive ført videre ved domstolene, hvor man endelig afgør, om fogedforbuddet er korrekt, eller om TV2 senere alligevel får lov til at vise udsendelsen.

Hvis man bryder et fogedforbud, kan det koste de ansvarlige en bøde eller i værste tilfælde en fængselsstraf.

Fogedforbud er i øvrigt en forældet betegnelse, da forbuddet rent juridisk hedder 'Midlertidig afgørelse om forbud og påbud'.

293 kommentarer
Vis kommentarer