Formodet bombemand identificeret: Politiet stadig på vagt for flere bomber

Kilder fra politiets efterforskning fortæller nu en række amerikanske medier, at den formodede gerningsmand bag fem bombeangreb i Austin er den 24-årige Mark Anthony Conditt

(Video: AP)

Borgerne i Texas-hovedstaden, Austin, håber, at en utryg tid kan være forbi, efter bombemanden, der har tyranniseret millionbyen med flere angreb, onsdag blev offer for sin sidste bombe.

112 - 21. mar. 2018 - kl. 09:41 Politi bekræfter: Mistænkt bombemand dræbt

Først på morgenen dansk tid kunne Austins politichef, Brian Manley, nemlig bekræfte, at den formodede gerningsmand havde sprængt sig selv i luften, da politiets specialstyrker nærmede sig den bil, han gemte sig i. 

Nu melder flere amerikanske medier, herunder ABC News og CNN, at kilder hos myndighederne har identificeret bombemanden som den 24-årige Mark Anthony Conditt, der frem til 2012 gik på Austin Community College, hvor han aldrig fik taget sin eksamen.

Herefter er der ikke dukket mange oplysninger op om ham endnu, og politiet er også fortsat usikre på, om gerningsmanden kan have gemt flere bomber i byen, fortæller Brian Manley til CNN:

- Vi ved ikke, hvor han har brugt sine sidste 24 timer, og derfor er vi fortsat nødt til at være på vagt for at sikre, at der ikke er gemt flere pakker rundt om i lokalsamfundet.

Artikel fortsætter under billedet..

Her ses den formode gerningsmand, Mark Anthony Conditt, på et overvågningsbillede indlevere en pakke hos det FedEx-postcenter, hvor en bombe tirsdag gik af. Foto: Austin Police
Her ses den formode gerningsmand, Mark Anthony Conditt, på et overvågningsbillede indlevere en pakke hos det FedEx-postcenter, hvor en bombe tirsdag gik af. Foto: Austin Police

Motiv ukendt
I alt to personer har mistet livet og fire personer er blevet såret af bomberne, der alle har været kamoufleret som pakker. Pakkerne er tilsyneladende leveret til tilfældige personer, som enten er omkommet eller blevet kvæstet, da de ville åbne pakkerne.

Også tirsdag aften lokal tid sprang en bombe i Austin, men den viste sig ikke at være relateret til de øvrige eksplosioner. Derfor har der foreløbig 'kun' været fem eksplosioner, som myndighederne mener kan knyttes til Mark Anthony Conditt.

Austin politichef, Brian Manley, kunne onsdag fortælle offentligheden, at man stadig leder et motivet bag bombeangrebene:

- Vi ved ikke endnu, hvad der motiverede ham til at gøre, det han gjorde. Efterforskningen er fortsat i gang, så vi kan heller ikke konkludere, om gerningsmanden handlede på egen hånd.

Myndighederne i Austin har siden 2. marts jagtet bombemanden, efter en eksplosion kostede en 39-årig mand livet. Han blev dræbt, da han åbnede en pakke, der var efterladt på hans dørtrin. Ti dage senere blev en 17-årig dreng dræbt og to kvinder såret ved to separate bombe-eksplosioner.

Søndag blev to mænd på 22 og 23 år såret i en eksplosion, der var udløst af en snubletråd. En femte pakkebombe gik af på et af FedEx's postcentre ved byen San Antonio tidligt tirsdag, hvor en ansat kom lettere til skade.

Historien om Mark Anthony Conditts bombeangreb trækker nogle uhyggelige tråde til en lignende sag, hvor en lang række amerikanere modtog pakker, der eksploderede i hænderne på dem i årene 1978 og helt frem til 1995. Gerningsmanden fra dengang blev kendt som The Unabomber.

FAKTA: Historien om The Unabomber

Tirsdag ramte endnu en eksplosion den amerikanske delstat Austin. Bomberne vækker uhyggelige minder fra en tidligere mordsag, der er kendt under navnet The Unabomber.

Fra 1978 til 1995 modtog en lang række amerikanere pakker, der eksploderede i hænderne på dem.

I den 17 år lange periode, hvor brevbomberne sporadisk dukkede op, blev 23 mennesker såret, og tre blev dræbt.

Bliv klogere på sagen her:

* Navnet The Unabomber stammer fra FBI's kodenavn for gerningsmanden. Før hans identitet blev kendt, blev han kaldt "Unabom" - en forkortelse for university, airline og bomber.

* The Unabombers første brevbombe eksploderede i 1978. Pakken blev leveret til et medlem af fakultetet på Northwestern University i delstaten Illinois. Pakken eksploderede i hænderne på en sikkerhedsvagt, der dog overlevede.

* Bomberne dukkede sporadisk op i årene efter, nogle gange med få års mellemrum.

* Den længste pause mellem brevbomberne var fra februar 1987 til juni 1993.

* I 1995 krævede The Unabomber, at The Washington Post og New York Times udgav hans manifest på 35.000 ord. Hvis de gjorde det, ville han stoppe brevbomberne, og ellers ville han fortsætte.

* Manifestet blev udgivet, og her kunne bagmandens bror genkende ordlyden i manifestet, hvilket førte til anholdelsen af Theodore "Ted" Kaczynski i 1996.

* Theodore "Ted" Kaczynski var en veluddannet mand med en doktorgrad i matematik. Han bar et had over for moderne teknologi, som han mente bidrog til fremmedgørelsen af mennesker i samfundet.

* Derfor var hans mål også personer, der bidrog til den teknologiske udvikling af samfundet. Det indebar blandt andet en række universitetsprofessorer.

* Kaczynski sidder i dag fortsat i fængsel.

Kilder: The Washington Post og Wired.

Tre bombeeksplosioner på ti dage har fået politiet til at slå alarm. Foto: AP 112 - 13. mar. 2018 - kl. 00:44 Efter tre pakkebomber og to døde: FBI jagter bombemand

112 - 20. mar. 2018 - kl. 11:23 Pakke eksploderer i USA: Det er femte gang

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere