Forsker advarer mod for mange restriktioner

Man kan ikke kun skrue op for restriktioner, hver gang smitten stiger. Der er brug for andre redskaber, hvis man vil smitten til livs, mener dansk ekspert

Vi skal forberede os på at bære mundbind i den kollektive trafik resten af året.

Det melder transportminister Benny Engelbrecht torsdag. Den seneste udmelding kommer i kølvandet på bebudede restriktioner fra statsminister Mette Frederiksen.

Men man skal passe på med at lægge al sin fokus på restriktioner, advarer en læge med speciale i infektionssygdomme.

Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan Politik Mette Frederiksen slår fast: Der kommer nye coronarestriktioner

Giver ingen mening
Der har nemlig været mangel på balance i regeringens håndtering af coronakrisen, mener Christian Wejse fra Aarhus Universitetshospital.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at den her krise ikke kun bekæmpes med restriktioner. Der kommer lidt en rygmarvsreaktion, hver gang smitten stiger. Så skal der sættes restriktioner ind som svar, siger han og fortsætter:

- Jeg taler ikke imod restriktioner, da de giver god mening, men vi skal ikke være villige til at gå enormt langt med restriktioner og begrænse vores allesammens frihed uden også at være enormt villige i forhold til, hvad vi gør for at smitteopspore.

Man kan med andre tiltag bekæmpe virussen mere effektivt, påpeger afdelingslægen.

- Man har en målsætning om, at vi skal teste et vist antal hver dag. Det synes jeg ikke giver mening. Hvis man ikke tester de rigtige, er det jo lige meget, hvor mange man tester. Hvis man ville noget med sådanne målsætninger, burde man sige, at man skal teste ti kontakter pr. smittede. Det er en målsætning, som er brugbar.

Mundbind i den kollektive trafik forsvinder ikke lige med det samme. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Politik Minister: Mundbindet blive på året ud

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mundbind i den kollektive trafik forsvinder ikke lige med det samme, lyder det fra transportministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mundbind i den kollektive trafik forsvinder ikke lige med det samme, lyder det fra transportministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Begrænset effekt
Tidligere torsdag annoncerede transportministeren, at mundbind som minimum kommer til at gælde året ud og formentlig også i en 'rum tid' derefter.

Det er dog tvivlsomt, hvor stor en effekt mundbind har, lyder det fra Christian Wejse.

- Man skal sætte sit fokus der, hvor der er størst effekt. Jeg tror, at effekten af mundbind er relativt begrænset, men det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal bruge det.

Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved det danske mundbindsstudie, der tidligere på ugen blev afvist af tre førende internationale tidsskrifter.

- Det har nok ikke styrke nok. Hvis du har 3000 i hver forsøgsgruppe, skal der jo være en hel del smittede i især den ene gruppe, før du kan se forskellen.

Resultatet er indtil videre ikke blevet frigivet til offentligheden trods flere måneders venten. Rigshospitalet bekræfter torsdag over for Ekstra Bladet, at det vil blive publiceret.

Undersøgelser om mundbind dukker op flere steder i verden. Bare ikke i Danmark. Foto: Aleksander Klug Samfund Mystik om dansk corona-undersøgelse: Fem måneder over deadline

Hold skolerne åbne
Statsminister Mette Frederiksen forventes at komme med  nye restriktioner i de kommende dage som konsekvens af den stigende smitte i Danmark.

Christian Wejse fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke håber, regeringen vælger at lukke skolerne igen.

- Jeg synes, at det handler om at have et fokus på det, man kalder de tværgående begivenheder. Altså begivenheder, hvor vi kommer tæt på mennesker, vi ellers ikke er tæt på normalt.

- At lukke skoler igen vil eksempelvis være en forkert vej at gå, fordi der er man sammen med de samme mennesker hver dag. Derfor kan man godt håndtere et udbrud ved at sende klassen hjem.

Afslutningsvist konstaterer han, at det er fornuftigt at sænke forsamlingsforbuddet, som flere eksperter har efterlyst den seneste tid.

 

452 kommentarer
Vis kommentarer