Forsker: Coronavaccine kan være klar til september

Hvis alt altså går perfekt, er en vaccine klar til september, lydet det fra anerkendt universitet

Upmc/Reuters
Upmc/Reuters

Til september. Er vi heldige, behøver vi ikke vente længere, før en vaccine mod coronavirus er klar.

Et britisk forskerhold ved Oxford Universitetet oplyser nemlig til The Times, at de er langt i processen med en vaccine.

Sarah Gilbert, der er professor i vaccinologi siger til avisen, at hun er 80 procent sikker på, at vaccinen vil virke.

Hun oplyser, at holdet af forskere, der er blandt verdens førende, i løbet af de kommende to uger vil begynde at teste deres vaccine på mennesker.- Det her er ikke kun en fornemmelse, og for hver uge der går, har vi mere data at se på, siger hun til The Times.

Sarah Gilbert har i mange år forsket i vacciner mod virus, der stammer fra coronafamilien,

- Hvis alt altså går perfekt (Er den klar til september, red), siger hun men kommer med det forbehold, at der er ingen garanti for, at det lykkes.

Universitetet har testet vaccinen på mus. Og nu bevæger man sig ind i næste fase af forsøget, der bl.a. er økonomisk støttet af den britiske regering, som har lovet forskerne, at de er klar til at skyde millioner af pund efter masseproduktion af vaccinen, hvis den ’ser lovende ud’.

Antallet af døde forventes at stige over de næste dage i Storbritannien, og ifølge myndighederne forbereder man sig på et scenarie med op mod 20.000 døde.

tool_DW_kort_corona-antal-smittede-EUROPA

145 kommentarer
Vis kommentarer