Forsker: Forkert at ignorere de vaccinerede

I et indlæg i tidsskrift mener forsker, at det er forkert at negligere vaccineredes betydning for smitte. Dansk ekspert mener ikke, det står så galt til

Arkivfoto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

'Det lader til at være voldsom forsømmelse at ignorere den vaccinerede befolkning som en mulig og relevant kilde til smitte, når man skal tage stilling til offentlige smitteforebyggende tiltag'.

Sådan lyder den afsluttende bemærkning i et indlæg i det videnskabelige tidsskrift The Lancet af den tyske professor Günter Kampf.

I indlægget redegør han for, hvordan vaccinerede ifølge flere undersøgelser har været kilde til smitte blandt andet i private hjem og på arbejdspladser, og at det derfor ikke kun er uvaccinerede, man bør lave restriktioner over for.

Ifølge Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, har Günter Kampf nogle valide pointer, men han mener alligevel ikke, at situationen er så slem, som det bliver fremstillet i The Lancet.

Komplekst
Han fortæller, at man siden august har været klar over, at vaccinerede kunne blive smittet og give smitten videre, og at man siden har prøvet at finde ud af, i hvor høj grad det var tilfældet.

- Det er nogle lidt komplekse størrelser, som det er svært at måle på, og så er der forskel på, hvor smitsom, man er, og hvor modtagelig, man er over for smitte, alt efter hvor gammel man er, siger han.

Han fortæller, at man i Danmark lige nu opererer med, at man cirka reducerer smitten tre gange ved at være vaccineret.

- I og med vi har et åbent samfund og en virus, der er meget mere smitsom end den oprindelige variant, ville smitten være totalt galoperet nu, hvis ikke vi havde vaccinen, siger han.

Kan ikke sammenlignes med Storbritannien
Rune Hartmann hæfter sig blandt andet ved, at Günter Kampf fremhæver et studie fra Storbritannien, der viser, at ud af cirka 100.000 smittede i en periode, var 89 procent af dem vaccinerede.

- Der er det problem, at det er taget ud fra britiske forhold, hvor man vaccinerede meget med AstraZeneca og kun med én dosis, fordi man brugte alt hvad man havde på at vaccinere flest muligt, og så ventede man længe med det næste skud. Det gjorde man, fordi man var meget tæt på det totale sammenbrud i sundhedsvæsenet. Strategien viste sig umiddelbart at være en succes, fordi briterne så at sige reddede deres røv, men de britiske tal er på ingen måde retvisende for, hvordan vi har gjort det i Danmark, siger Rune Hartmann.

Et tilsvarende studie er på vej i Danmark, så man i stedet kan få danske data på smittetal i forhold til vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Effekt på indlæggelser
Rune Hartmann mener, der er et vigtigt aspekt, der bliver udeladt i Günter Kampfs indlæg.

- Det han ikke omtaler er den meget store effekt, der er på død og indlæggelser, og der er en meget stor effekt fra vaccinen. Antallet af indlæggelser bliver reduceret med et sted mellem 80 og et stykke over 90 procent, siger han.

Han betragter også indlægget fra den tyske professor i The Lancet for at være et indspark i debatten i Tyskland i forhold til mulige restriktioner, fordi Tyskland som nation har virket handlingslammet, mens man har forhandlet om en ny regering.

- Hvor Tyskland har klaret sig ret godt i de første bølger, har de klaret sig elendigt i denne omgang, og så har de også lav vaccinedækning overordnet. Man burde måske have reageret for nogle måneder siden, så jeg kan godt forestille mig, at det her indlæg også er skrevet for at få folk i Tyskland til at vågne lidt op, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus er bekymret over 'falsk følelse' af sikkerhed for, at vaccinerne har afsluttet epidemien.

WHO's generaldirektør opfordrer alle lande til at have de rigtige foranstaltninger på plads, selvom mange nu er vaccinerede.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?