Annonce:
Annonce:

Forsker om SAS-konflikt: En torn i øjet på piloterne

Der er dødvande mellem SAS og piloterne, og ifølge arbejdsmarkedsforsker Steen Erik Navrbjerg er der én ting, der fylder ekstra meget i konflikten

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Parterne i SAS-konflikten er så langt fra hinanden, som man overhovedet kan komme.

Mandag brød forhandlingerne sammen, og øjeblikkeligt startede den omfattende strejke for piloterne, der føler sig svigtet af ledelsen i det skandinaviske flyselskab.

- De er slet ikke i forhandlinger lige nu. Begge parter afventer, at den anden skal blinke med øjnene, men indtil videre står de på det øverste trin i konflikttrappen, siger arbejdsmarkedsforsker Steen Erik Navrbjerg.

Artiklen fortsætter under billedet..

30.000 passagerer bliver påvirket hver dag under konflikten. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
30.000 passagerer bliver påvirket hver dag under konflikten. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
 

Torn i øjet
Konflikten har både drejet sig om løn og arbejdsvilkår, men ifølge Steen Navrbjerg er der et punkt, der fylder mere end alt andet i konflikten.

- SAS har oprettet to virksomheder, som er en torn i øjet på piloterne, fordi der ikke er blevet ansat ældre piloter, siger han.

Annonce:

Piloterne sendte deres første strejkevarsel ud 9.juni, og dagen efter oprettede SAS et datterselskab, der hedder SAS Crew Services.

Under coronakrisen var SAS gennem flere fyringsrunder, da flytrafikken var truet over hele verden på grund af nedlukningerne.

- Der har eksisteret en forståelse blandt medarbejderne om, at hvis man blev fyret, så blev man ansat igen efter coronakrisen, og det er jo så ikke sket.

SAS-piloter strejker og medfører aflysninger i Københavns Lufthavn.

En familie
SAS har eksisteret siden 1946, men nu truer konflikten med at lukke det traditionelle flyselskab.

- SAS er et stolt familie-selskab, hvor medarbejderne er meget loyale. Der er nogle medarbejdere, der har været ansat i over 30 år.

- Derfor sidder følelserne udenpå tøjet, fordi det er ligesom, hvis man bliver svigtet af sin familie, fortæller Steen Navrbjerg.

Forhandlingerne blev udskudt flere gange, men parterne nåede aldrig til enighed.

Annonce:

Der er cirka 1000 piloter, der er omfattet af strejken i SAS, der i disse dage påvirker danskernes sommerferie.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: