Forsker raser: Mundbind-undersøgelse burde være offentliggjort

En forsker bag den store danske mundbind-undersøgelse fra foråret er uforstående overfor, at deres undersøgelse bliver afvist af tidsskrifterne

Undersøgelsen, der allerede havde resultaterne klar i slut maj, er stadig ikke offentliggjort. Foto: Jens Dresling
Undersøgelsen, der allerede havde resultaterne klar i slut maj, er stadig ikke offentliggjort. Foto: Jens Dresling

Danskere og forskere fra hele verden har siden foråret ventet på offentliggørelsen af et stort dansk studie om effekten af mundbind.

6000 danskere deltog i projektet, der skulle vise, hvor meget mundbind beskytter bæreren i det offentlige rum.

Mystikken omkring den lange ventetid på resultaterne er vokset henover efteråret, og i går fortalte en af forskerne bag til Berlingske, at undersøgelsen er blevet afvist af flere anerkendte tidsskrifter som The Lancet, The New England Journal of Medicine og JAMA.

Det kommer frem efter, at andre medforskere på projektet har undgået at nævne afvisninger, men blot har henvist til, at det tager tid for tidsskrifterne at gennemtjekke undersøgelsen.

- Jeg har ikke noget imod at sige, at jeg ikke kan forstå, at den ikke er blevet offentliggjort, siger Christian Torp-Pedersen, der er en af medforskerne bag studiet.

Hvilken undersøgelse er der tale om?

3000 danskere havde allerede tilbage i april frivilligt meldt sig til at bære mundbind som et led i undersøgelsen.

Projektet involverede i alt 180.000 mundbind og 6000 danskere, hvor halvdelen skulle begynde at gå med mundbind.

Salling Fonden smed fem millioner kroner i projektet, mens flere ansatte fra Salling deltog i undersøgelsen fra butikkerne Netto, føtex og Bilka.

Studiet skulle undersøge effekten og beskyttelsen ved at have mundbind på i det offentlige rum.

Det blev altså ikke undersøgt, om mundbind beskytter folk omkring en smittet mundbindbærer.

 

Det går for langsomt
Forskningen bliver ifølge Christian Torp-Pedersen ikke håndtere så akut, som det burde.

- Processen lige nu er for langsom. Jeg vil gerne gøre op med systemet, der lige nu forsinker vigtige udgivelser i en akut situation, siger Christian Torp-Pedersen, der til dagligt er professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital.

Forskere i Danmark har i det hele taget haft svære vilkår med at lave coronarelateret forskning, hvis du spørger proffessoren.

- Jeg begyndte i februar at spørge SSI om data og tal på corona, så vi kunne begynde at forske i det. Ved du, hvornår jeg fik tallene? I sidste uge. Myndighederne er alt for lukkede med deres data. De gør det ikke af ond mening, men det er et problem, at de ikke får input fra forskning udefra og i stedet kun sidder med dataen i deres egen hemmelige loge, siger Christian Torp-Pedersen.

Sådan fungerer det, når du vil udgive i tidsskrifter

Inden for medicin skal dit studie først igennem et tidsskrift, før resultaterne bliver offentliggjort.

Det bruges som et kvalitetsstempel, da andre uafhængige forskere tjekker dit projekt igennem, før det kommer ud i tidsskriftet.

Det kan tage alt fra måneder til halve år før, at et projekt bliver udgivet i et tidsskrift, hvilket også gør, at proceduren blandt andet møder kritik fra professor Christian Torp-Pedersen, der ikke mener proceduren egner sig til akutte situationer.

Han henviser til fysikfaget, hvor studier kommer direkte ud, når resultatet er klar.

Tidsskrifterne er rangordnet, alt efter hvor meget eksponering de giver.

Man prøver altså først ved de helt store som The Lancet eller The New England Journal of Medicine og går så ned af listen, hvis studiet afvises.

Tidsskrifter kan afvise undersøgelser på to måder:

Enten siger de, at den er afvist, og at de vil ikke se den igen, eller så vil de gerne se på studiet igen, hvis man kan svare på en masse opklarende spørgsmål.

De vurderer det på baggrund af prioritering og kvalitetskontrol. Det er begrænset, hvor mange artikler tidsskriftet kan udkomme med i måneden.

Under corona er studier om corona kommet forrest køen, men den tendens er allerede aftaget igen.

Vi sidder ikke på hænderne
Afvisningerne fra flere af de anerkendte tidsskrifter slår dog ikke Christian Torp-Pedersen og medforskerne ud.

- Hvis vi bliver helt afvist, så spilder vi ikke tiden, men sender det med det samme videre til et nyt tidsskrift, siger han.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at et relativt stort tidsskrift ender med at udkomme med studiet.

- Vi kunne sagtens få undersøgelsen udgivet i et skraldet tidsskrift i morgen, men så ville der ikke komme meget synlighed på projektet, siger Christian Torp-Pedersen

I Berlingske bliver du spurgt, om det kontroversielle resultat betyder, at mundbind måske ikke har den store beskyttende effekt. Du kalder det et relevant spørgsmål. Hvorfor er det et relevant spørgsmål, som Berlingske stiller?

- Jeg vil jo gerne provokerer uden at gå over grænsen, for ting jeg kan sige. Og det er desværre så langt jeg kan gå. Du må gerne tilføje 'yderst' foran relevant', siger Christian Torp-Pedersen

- Bliver I afvist fordi, at jeres undersøgelse mangler kvalitet eller er det svaret på undersøgelsen, som tidsskrifterne ikke bryder sig om?

- Det vil altid være en bred diskussion af mange ting og nærmere kan jeg ikke komme ind på det, siger Christian Torp-Pedersen

- Har I sjusket med forskningen eller er det resultatet, som er kontroversielt?

- Det jeg kan sige om os, der har lavet denne her undersøgelse, er, at vi ikke er infektionsmedicinere eller maskeeksperter. Det vi kan, er, at lave de her kliniske undersøgelser. Jeg har gjort det i over en menneskealder. Håndværket i at lave en undersøgelse, det kan vi, siger Christian Torp-Pedersen

Søren Brostrøm sagde på fredagens pressemøde, at der er evidens for, at mundbind har effekt.

950 kommentarer
Vis kommentarer