Forsker: Sådan gør lotto-gevinst dig ulykkelig

En kvinde har angiveligt vundet 315 millioner på en lotto-kupon købt i Helsingør. Men gør den store gevinst os egentlig lykkelige?

Det var i denne Kvickly vinderen havde købt og indløst vinderkuponen. Hør mere fra varehuschef Claus Ljungdahl

Danmarkshistoriens største gevinst på 315 millioner kroner i lotto lyder som paradis, hvor kun fantasien sætter grænsen for dit liv. Men humøret og lykken kan lide et knæk trods den absurd store gevinst fra en kupon købt i Kvickly i Helsingør.

Det er nemlig ikke entydigt godt for lykken at vælte rundt i penge ifølge en lykkeforsker. Det kommer an på, hvordan vinderen bruger pengene, og hvordan familie og venner opfører sig.

- Det kan være både godt og skidt at vinde i lotto, men det afhænger fuldstændig af, hvordan vinderen og omgangskredsen håndterer det, siger lykkeforsker og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, til Ekstra Bladet.

Varehuschef Claus Ljungdahl i Kvickly i Helsingør, hvor den største gevinst i danmarkshistorien er vundet. Foto: Jakob Jørgensen. Samfund - 21. feb. 2015 - kl. 11:59 Mor til fem og fyret: Jeg vandt 315 millioner

Forkerte venner

- På den ene side, så kan man vanvittig mange ting med 315 millioner. Der er ingen økonomiske problemer. Men på den anden side har gevinsten den bivirkning, at mange gerne vil være venner med vedkommende lige pludselig af de forkerte grunde, siger forskeren.

- Mange vindere ender pludselig med ikke at have nogen sociale relationer og derfor isolerer de sig, fordi man ikke kan kende forskel på rigtige og forkerte venner, og det giver et stort lykketab, forklarer Christian Bjørnskov på baggrund af forskning fra USA af lottovindere.

Hvis lykken ikke skal dale på grund af omgangskredsen, så er det 'ekstremt vigtigt', at alle i familien gør og siger, som de altid har gjort.

Hvis ham her banker på din dør i den nærmeste fremtid, så har du måske vundet 315 millioner kroner. Foto: Danske Spil Samfund - 21. feb. 2015 - kl. 11:33 Lotto-rådgiver: Multi-millionærer bliver næsten nærige

Værst for yngre vindere

Lykken for nyfundne lotto-vindere afhænger også af, hvordan man bruger pengene. Specielt yngre lottovindere lider af det, som forskningen kalder en 'fokusillusion'.

- De tror, at den næste Maserati gør dem permanent lykkeligere. Men det gør den ikke. Faren er, at man skynder sig ud og bruger en masse penge, og så har man absurde forventninger til, hvad de penge kan gøre. Der sker en meget hurtig tilvænning, hvis man køber et stort hus eller en ny maserati. Det bliver hurtig hverdag for folk igen siger Christian Bjørnskov.

Se også: Gigantisk lotto-gevinst: Her får alle chokolade

Spring ud i det

I stedet for at købe Maseratien skal man opleve noget, hvis man vil være lykkelig ifølge forskningen. Tag ned og se Victoria Falls i Afrika, spring i faldskærm og det sydfynske øhav eller noget helt tredje. Bare man får en på opleveren i stedet for den nye fladskærms-model.

- Hvis man står med 315 millioner, så er det ikke længere noget problem at tage en weekend til New York og få nogle fantastiske oplevelser. Og oplevelser vænner man sig slet ikke så hurtigt til, og det giver permanent lykke, fortæller forskeren.

De ældre lotto-vindere har ifølge forskningen nemmere ved at håndtere pengene. De har mere erfaring og et bedre etableret netværk af venner.

Se også: Danmarkhistoriens største gevinst! 315 mio. kr

Hvad med en lønstigning?

For os dødelige, som kun kan drømme om en million-gevinst, er spørgsmålet så, om en lønstigning også kan give problemer med lykken.

- En lønstigning har en kortvarig effekt, men hvis det skal have en langvarig effekt, så handler det handler, hvordan vi bruger pengene, og der tæller oplevelser mere igen, siger lykkeforskeren.

Danskerne er gode til at rejse, og vi er nogle af dem, som rejser mest i verden ifølge lykkeforskeren. Det er en del af, at vi ligger nummer et i verdensomspændende lykkemålinger.

Se også: Vandt 12 millioner i Lotto: Fejrede det med tunsalat

Rejselysten tæller, men det der virkelig hiver danskerne op til verdens lykkeligste folk ifølge forskeren, er, at vi stoler på hinanden og føler en frihed til at leve, som vi har lyst til.

Danske Spils Karen Minke forklarer om processen, når man vinder så mange penge

1 af 2 Gevinsten fra de berømte kugler er ikke nødvendigvis godt, siger forsker. Foto: Polfoto.
2 af 2 Det var her i Kvickly i Helsingør, at vinderkuponen på 315 millioner blev købt. (Foto: Jacob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere