En planlagt sammensværgelse om corona, 5G er indført for at kontrollere befolkningen og tvangsvacciner med nano-chips med Bill Gates som afsender.
Teorier om konspirationer, der ofte bliver latterliggjort og affejet som noget, der kun findes hos dem, der er langt ude på fløjene rent politisk.
Men ikke altid så langt ude på fløjene, som vi tror, hvis man spørger Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier ved Syddansk Universitet.
- Visse elementer i de her konspirationsteorier, nemlig den magtkritik, som de indeholder, er blevet ret mainstream, og det skal man lytte til, siger han.
Billeder fra den 11 september
9/11 er indgangsvinklen
Fredag er årsdagen for 9/11, og i den forbindelse undersøger Ekstra Bladet konspirationsteorier.
Kasper Grotle Rasmussen beskriver, at 9/11 er et helt centralt punkt i historien, når det kommer til konspirationsteorier.
- 9/11 står for sig selv, men bliver også en indgangsvinkel for at kunne tale om magten og tale kritisk om de ting, der sker.
- Mange af konspirationsteorierne handler sådan set om det samme. Det er derfor, der er rigtig mange, som man vil kunne følge på det seneste, som tror på mange af de forskellige konspirationsteorier.
Han beskriver, at fællestrækket for konspirationsteorierne er, at dem, der sidder på magten, har dårlige intentioner og forsøger at øge deres magt på bekostning af folks demokratiske rettigheder.
- Det er 9/11, det er 5G, det er corona, Qanon og andre forskellige ting, der florerer lige i øjeblikket.
Niels holder stadig foredrag om 9/11: Den officielle forklaring er løgn
Orden i kaos
Kasper Grotle Rasmussen beskriver, hvordan konspirationsteorier elsker konflikt.
- Hvis vi skal sige noget, om tiden, vi lever i lige nu, så er det vel, at der er rimelig meget konflikt. Konspirationsteorierne er et forsøg på at navigere i de her konflikter.
Det er - ifølge Kasper Grotle Rasmussen - en måde at få orden i kaos på at søge at finde nogle, der står bag det hele, og det giver en forståelse af, at man i det mindske har gennemskuet, hvad der sker, selvom det er kaotisk.
Kritikken bag skal tages alvorligt
Konspirationsteorierne er udtryk for folks bekymringer.
Hvis man som samfund ønsker færre konspirationsteorier, skal man derfor lægge beslutningsprocesser åbent frem, beskriver Kasper Grotle Rasmussen.
- Det fører ikke noget godt med sig at latterliggøre og sygeliggøre konspirationsteorier. Man skal tage samfundskritikken bag og bekymringerne bag seriøst.
- Offentlighedsloven, der lukkede ministrenes kalendere, og hemmelighedskræmmeri generelt er ikke særligt fordrende for at få konspirationsteorier til at forsvinde, siger han.
Kasper Grotle Rasmussen svarer på spørgsmål om konspirationsteorier fra Ekstra Bladets læsere fredag fra klokken 12.
