Forskere finder tegn på liv i rummet

Videnskabsmænd fra Storbritannien, USA og Japan har angiveligt fundet livstegn i skyerne på Venus

Et internationalt hold af forskere har fundet den sjældne gasart fosfin i skyerne på Venus. Foto: ESO/European Southern Observatory
Et internationalt hold af forskere har fundet den sjældne gasart fosfin i skyerne på Venus. Foto: ESO/European Southern Observatory

Forskere fra Cardiff Universitet i Wales har gjort en helt ekstraordinær opdagelse. De har fundet tegn på liv i skyerne over Venus. Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC og Sky News.

Det er den sjældne gas fosfin, som forskere har fundet i atmosfæren, og det kan være tegn på liv.

- Fundet tyder på, at der enten foregår en kemisk proces, vi ikke har på jorden, eller at en robust organisme har overlevet en løbsk drivhuseffekten og udviklet sig videre til at overleve i skyerne, siger Jane Greaves, der har ledet arbejdet med de internationale forskere fra Storbritannien, USA og Japan.

Fundet er publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy, som du kan læse et resumé på engelsk af her.

Abstrakt af undersøgelsen

 

Astronomer og videnskabsfolk ved en del om Mars, men Venus er en mindre velbeskrevet planet.

Klimaet på Venus er voldsomt ekstremt og helt anderledes end på Jorden - også selvom Venus på grund af sin størrelse ofte bliver kaldt Jordens tvilling. Det har derfor virket som en skør idé at forestille sig, at der kunne være liv på planeten. Alligevel er der i mange år blevet gættet på, at der kunne være liv i skyerne over Venus.

Og det er altså netop i skyerne, der nu er fundet tegn på gasarten fosfin. En gas, der produceres af bakterier her på Jorden og derfor tegn på biologisk aktivitet.

425 kommentarer
Vis kommentarer