Forskere: Folk, der bekymrer sig om vægten, tager mere på

Bevidstheden om at være overvægtig får dig til at tage på, viser en ny undersøgelse

Folk, som ved, at de er overvægtige, bliver stressede over det, og håndterer det med overspisning, lyder det fra forskere. (Arkivfoto: AP)
Folk, som ved, at de er overvægtige, bliver stressede over det, og håndterer det med overspisning, lyder det fra forskere. (Arkivfoto: AP)

Hvis du har et par ekstra kilo på sidebenene, og er helt bevidst om det, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at tabe dig. Tænker du nok.

Men et hold forskere fra University of Liverpool er kraftigt uenige i den betragtning.

De er nemlig nået frem til den konklusion, at folk, som selv går og tror, at de er overvægtige eller endda fede, tager langt lettere på, end tykke mennesker, som ikke er bevidste omkring deres overvægt.

Se også: Ekstremt tykke Trine: Reglerne for operation er håbløse

Det skyldes, mener forskerne bag den nye undersøgelse, at folk, som identificerer sig selv som overvægtige, har større tilbøjelighed til at overspise som en stressreaktion. Det skriver Daily  Mail.

- Det i sig selv at indse, at man er overvægtig, kan nemt virke stressende og gøre de sunde valg sværere at træffe, siger Eric Robinson, som er medforfatter til den britiske undersøgelse.

Se også: Forskere finder simpelt trick til hurtigt vægttab

- Man skulle tro, at det at gøre en person opmærksom på, at vedkommende er overvægtig, ville få dem til at være mere tilbøjelige til at vælge en sundere livsstil, fortsætter han, og peger især på, at det er vigtigt at kæmpe imod stigmatiseringen af overvægtige i samfundet. Han er ikke overrasket over, at overvægtige har det svært, hvis man tager i betragtning, hvordan vægt omtales i dagligdagen.

Undersøgelsen, som netop har været udgivet i det lægevidenskabelige ’Journal of Obesity’, blev foretaget blandt 14.000 voksne mennesker fra både USA og Storbritannien. De mange mennesker blev observeret på forskellige tidspunkter i livet, og forskerne kunne tydeligt se, at de, som mente, at de var for tykke, blev stresset over det. Det fik dem til at spise mere, og dermed tage på.

Se også: Lesbisk kvinde i mandekrop: Ingen sex hvis du siger jeg tyk

- Selv, hvis de i virkeligheden var normalvægtige til at starte med, så tog de på, hvis deres måde at håndtere stress er ved at overspise, siger Peter LePort, som har stået i spidsen for den amerikanske del af undersøgelsen.

På den måde, forklarer han, bliver overvægt til en slags selvopfyldende profeti.

Se også: Førstefødte piger er tykkere end deres yngre søstre

- I stedet for at tage den stress til sig, ignorer de den og bruger det, som tidligere har virket for dem til at få det bedre – at spise. Men stressen vender tilbage, så snart de er færdige med at spise, og så er problemet jo ikke løst, siger Peter LePort.

62 kommentarer
Vis kommentarer