Forskere genopliver celler i 28.000 år gammel mammut

Gennembrud i japansk studie af DNA og cellekerner fra en 28.000 år gammel mammut er endnu et skridt mod i fremtiden at genoplive det forhistoriske elefantlignende dyr

Mammut på Zoologisk Museum i København: Foto: Ritzau Scanpix
Mammut på Zoologisk Museum i København: Foto: Ritzau Scanpix

Et gennembrud indenfor celle- og DNA-forskning i Tokyo har bragt os et skridt tættere på at vække mammutten til live igen.

Det lykkedes nemlig for forskere fra Kindai University i Osaka at transplantere cellekerner ind i mus og bevare den biologiske aktivitet i kernerne.

Det er et stort, fortæller en af forskerne bag projektet.

– Vores igangværende studie baner vej for at kunne afkode oldgammel biologisk information gennem brug af cellekerner fra forhistoriske dyr. Vi forventer, at dette medfører fremtidige fremskridt i evolutionær biologi, siger Kei Miyamoto.

Også i Danmark er eksperter optimistiske.

Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik under Statens Naturhistoriske Museum, fortæller at det et stort gennembrud, japanerne har fået. Forskerne fandt nemlig mulige tegn på, at mammut-DNA’et reparerede sig selv.

– Det er især interessant, at de finder reparation af DNA’et i cellen. Dette er nemlig en af udfordringerne med cellekerne fra døde organismer. Cellernes DNA er nedbrudt, og det har været et af argumenterne for, at kloninger af uddøde dyr ikke kan lykkes, siger Eske Willerslev.

Der er dog flere ting, man ville være nødt til at forholde sig til, før man kunne tillade sig at genoplive mammutten, fortæller Kei Miyamoto

– Vi ville være nødt til at diskutere flere forskellige potentielle udfordringer, før vi ville kunne lave forsøg med genoplivningen af mammutten. Herunder etiske udfordringer, dyrevelfærd og det miljømæssige aspekt, siger han.

Det etiske aspekt af genoplivningen af forhistoriske dyr er dog ikke aktuelt endnu, da vi trods alt er for langt væk fra at få liv i den behårede istids-elefant.

Fakta

  • Den afrikanske elefant er den største nulevende elefant
  • Størrelsesmæssigt er den afrikanske elefant og mammutten nogenlunde ens
  • Gennemsnitsvægten for dem begge ligger mellem cirka fem og seks ton
  • Den største forskel på de to dyr er længden på stødtænderne
  • Den afrikanske elefants stødtænder er i gennemsnit 1,4 – 2,4 meter
  • Mammuttens stødtænder var i gennemsnit 2,4 – 2,7 meter
  • Mammuttens stødtandsrekord er dog 4,2 meter (og 91 kg)

Det velbevarede mammut-ådsel, der har muliggjort forskningen, går under navnet Yuka. Hun blev opdaget i august 2010 i Siberien, hvor hun 28.000 år tidligere blev nedfrosset i den sibiriske permafrost i en alder af mellem seks og otte år. Det var de lokale beboere i landsbyen Yukagir, der først fandt hende, og hun er opkaldt derefter.

Men det er ikke kun Yuka, der kan blive vækket til live igen, hvis forskningen indenfor dette felt fortsætter.

– Jeg tror, at der på lang sigt er håb for at klone andre uddøde dyr, hvis deres cellekerner er relativt godt bevarede, fordi de for eksempel har ligget frosne. Eller fordi de ikke endnu er særligt gamle, som for eksempel den tasmanske tiger, siger Eske Willerslev.

Desværre – eller heldigvis – er vi slet ikke tæt på genoplivede dinosaurer.

– Når vi taler om dinosaurer, eller andre dyr, hvor det biologiske materiale er lavet om til forsteninger, kan jeg ikke se, at det ville kunne lade sig gøre, siger Eske Willerslev, men fortsætter:

– Jeg har dog lært af bitter erfaring, at man, hvad angår videnskaben, aldrig skal sige aldrig.

Det er knoglemarv og muskelvæv, udvundet fra Yuka, der har banet vej for gennembruddet. Dette fremgår i en artikel, der er udgivet i magasinet Scientific Reports.

Formålet med forskningen var at undersøge biologisk aktivitet i cellekerner i forskellige uddøde dyr, fortæller Kei Miyamoto.

– Vi var interesserede i at evaluere biologiske aktiviteter i cellekerner i forhistoriske, uddøde dyrearter.

Mere konkret indsatte forskerne cellekerner fra muskelvævet i celler i mus’ æg og observerede, hvordan strukturer, der dukker op lige før celledeling, formede sig.

– Desuden, hvis man kan inducere DNA-replikations, eller transskription fra sådanne cellekerner, vil det muligvis give os helt uvurderlige informationer. Derfor mener vi, at vores forskning kan repræsentere en helt ny forskningsretning indenfor området, fortæller Kei Miyamoto.

Vi er dog stadig kun på første skridt af rejsen mod en ny istid

– Der er stadig lang vej endnu, til der står en mammut i zoologisk have, men dette er et vigtigt skridt, siger Eske Willerslev.

Artiklen er blevet til i et samarbejde med journalistuddannelsen på RUC.

80 kommentarer
Vis kommentarer