Forskere: Giv babyer iPads så snart de er født

Børn lærer hurtige ved hjælp af tablets end bøger, lyder udmeldingen fra en række britiske forskere

Babyer skal ha' iPads fra de er helt nyfødte, mener britiske forskere. (Foto: Colourbox)
Babyer skal ha' iPads fra de er helt nyfødte, mener britiske forskere. (Foto: Colourbox)

Emnet kommer jævnligt til debat - er smartphones og tablets sunde og lærerige for små børn, eller er de blot med til at pacificere dem fuldstændig?

Svaret ligger klart, hvis man spørger en række britiske forskere: Tabletcomputere giver mere stimulation til nyfødtes hjerner end bøger.

Tidligere undersøgelser har derimod vist, at det kan skade børns sociale færdigheder, hvis de kigger ind i en skærm for længe.

Men professor Annette Karmiloff-Smith fra University of London er begejstret for de muligheder, tablets giver helt små børn:

- Det er overraskende, hvor hurtigt de tager ved lære. De er endnu hurtigere end voksne til f.eks. at lære at scrolle op og ned i en tekst, siger hun ifølge Daily Mail til Sunday TImes.

Se også: Børn sakker bagud på basale egenskaber – teknologi og dovne forældre er årsagen

Karmiloff-Smith har også et bud på, hvorfor de små tilsyneladende er mere begejstrede for tablets og smartphones end bøger:

- Bøger er statiske. Når du observerer babyer med bøger, er det, de er mest interesserede i, lyden der kommer, når der bliver bladret mellem siderne. Deres visuelle system er i den alder tiltrukket af bevægelse, siger hun.

Ved at observere en lille gruppe babyer - nogle på seks måneder og nogle på ti måneder - fandt forskerne bag undersøgelsen bl.a. frem til, at babyerne lettere kunne genkende tallet tre, når det blev vist på en iPad.

Se også: Forsker: iPad i børnehaven stiller krav til voksne

Forskerne bruger nu et udpluk af flere hundrede babyer og småbørn, hvoraf en gruppe fik iPads fra de var nyfødte, mens de andre ikke måtte bruge tablets.

Professor Annette Karmiloff-Smith mener, at børn der får adgang til f.eks. tablets vil vise bedre tegn på udvikling, selvom det ikke er i traditionel forstand:

- De tager måske hjørnet i munden, de vil udforske den fysisk, men så vil de bruge den til andre ting. Alt det, vi kender til børns udvikling fortæller os, at tablets ikke bør forbydes til babyer og småbørn, siger hun.

Se også: 'Lav dog regler for børns brug af ipad'

29 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere