Over 100 år.
Så længe har forskere fulgt storm-fænomenet 'Great Read Spot' på Jupiter, og nu er vi blevet lidt klogere på, hvad der egentlig foregår.
Det oplyser NASA, og samtidig har rumagenturet offentliggjort en række eventyrlig billede, som aldrig tidligere er blevet vist.
- I over 100 år har forskere observeret og haft teorier om Jupiters 'Great Read Spot'. Nu har vi de bedste billeder, der nogensinde er blevet taget, siger forsker hos Southwest Research Institute i San Antonio, Scott Bolton.
Billederne er taget af NASA-sonden Juno, og ifølge Videnskab.dk har en NASA-mission nærmet sig planetens levende skønhedsplet for at undersøge den på tættere hold end nogensinde før.
Artiklen fortsætter under billedet
Den fascinerende røde plet skyldes en kraftig orkan, der er så kraftfuld, at den er 1,3 gange større end jorden.
Fortsat et mysterium
Forskerne håber nu at blive klogere på den store røde plet, men ifølge NASA er det fortsat et mysterium.
- Der er stadig mange mysterier vedrørende den her storm, og hvad der helt præcist forårsager den røde farve samt den store mængde energi, siger den såkaldte 'Juno program scientist' fra NASA's hovedkvarter i Washington til The Guardian.
Artiklen fortsætter under billedet
Overflyvningen skete mandag, og sonden fløj 3500 kilometer over selve planeten og 9500 kilometer over fænomenet.
I forbindelse med missionen, så fungerede alle rumsondens instrumenter, som de skulle, og nu venter forskerne nede på jorden på at kunne bearbejde data.
Jupiter er helt anderledes, end vi troede
Men de tidligere resultater tegner allerede nu et billede af Jupiter som turbulent og med en meget kompleks indre struktur, skriver NASA i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Juno-rumsonden har tidligere givet overraskende resultater fra Jupiter. I maj viste billeder og data fra sonden, at Jupiter måske slet ikke har en hård, indre kerne, sådan som man tidligere har troet.
For målinger af Jupiters tyngdefelt tydede i stedet på, at planetens indre måske snarere er i en opløst og diffus tilstand.
Rumsonden skal ifølge planen lave endnu en tæt overflyvning over Jupiters røde plet igen den 1. september.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Vil kæmpestjernen Betelgeuse forårsage dommedag