Forskere i chok: - Umuligt

Der er sat varmerekord på verdens koldeste kontinent - for kort tid siden ville rekorden være 'utænkelig', siger forsker

Chokerende varmerekord på Antarktis. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Chokerende varmerekord på Antarktis. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Nye temperaturmålinger på verdens koldeste kontinent, Antarktis, chokerer forskere.

Der er nemlig sat en særdeles overraskende varmerekord, som ifølge forskerne havde været utænkelig for kort tid siden.

På forskningsbasen Concordia, der ligger i tre kilometers høje, blev der fredag sat varmerekord på 12,2  minusgrader ifølge det franske meteorologiske institut Meteo-France. Det skriver det norske medie Dagbladet.

Ifølge geofysikeren Jonathan Willie var den tidligere rekord minus 13,7 grader, og dermed blev rekorden slået med hele 1,5 grader.

På station Dumont d'Urville i Antarktis ligger temperaturen normalt under frysepunktet på denne årstid, men ifølge NTB blev der i marts målt 4,9 plusgrader.

Forsker: Umuligt
Jonathan Willie kalder varmerekorden på Antarktis for 'unik' over for Washington Post. Ifølge geofysikeren har målingerne vendt op og ned på forskernes forventninger til klimasystemerne på Antarktis.

Han bakkes op af Stefano Di Battista, som forsker i klimaet på Antarktis.

Han skriver på Twitter, at de høje temperaturer ville være anset som 'umulige' og 'utænkelige' for kort tid siden.

Jonathan Willie sammenligner endda situationen på Antarktis med hedebølgen i Canada og det nordvestlige USA i 2021.

Disse områder blev ramt af en voldsom hedebølge, der var forårsaget af en såkaldt 'varmekuppel', der forårsager brændende temperaturer, når varm luft fanges af højtryksfronter og opvarmes endnu en gang, når den skubbes ned igen.

Dengang lød meldingen fra forskere, at hedebølgen aldrig kunne være sket uden menneskeskabte klimaforandringer.

Udviklingen i Antarktis kan have enorme konsekvenser for havniveauet, og det vil kunne mærkes i Danmark ifølge en klimaforsker, som Ekstra Bladet har talt med.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+