Siden september er 480 millioner dyr døde som følge af de mange naturbrande, der lige nu hærger i Australien.
Det vurderer miljøforskere fra Sydney University ifølge blandt andre The Times og news.com.au.
Zoo-boss redder dyr fra bush-brande - gemte dem hjemme hos sig selv
Forskerne anslår samtidig, at omkring 8000 koalaer er blevet brændt ihjel i bush-brandene langs den nordlige kyst i New South Wales.
Torsdag morgen blev titusindvis af turister beordret evakueret fra Australiens sydøstkyst, og 17 personer er ifølge The Guardian meldt savnet efter brande i området East Gippsland.
18 personer er indtil videre meldt omkommet som følge af brandene, der har hærget flere steder i Australien siden september.
Nu advarer myndighederne om, at man forventer, at de farlige tilstande 'topper' lørdag 4. januar, og det frygtes ifølge news.com.au, at det vil resultere i flere dødsfald.
Mediet skriver også, at det forventes, at antallet af døde dyr stiger, når skaderne, der er sket under de voldsomme brande i New South Wales henover nytår, er blevet gjort op.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.