Forskere: Shakespeare var skæv når han skrev

Forskere har fundet spor fra cannabis i 400 år gamle Shakespeare-piber

Meget tyder på, at William Shakespeare godt kunne lide at ryge cannabis (Foto: AP)
Meget tyder på, at William Shakespeare godt kunne lide at ryge cannabis (Foto: AP)

At ryge eller ikke at ryge. Meget tyder på, at William Shakespeare godt kunne lide at ryge andet end almindelig tobak, når kreativiteten skulle have et ekstra pust.

Sydafrikanske forskere har fundet ud af, at nogle 400 år gamle piber, som blev udgravet fra William Shakespeares have, har indeholdt cannabis. Sådan lyder det i en ny rapport fra University of the Witwatersrand i Johannesburg.

Flere forskellige piber med relation til William Shakespeare er blevet undersøgt med ultra-følsomt måleudstyr. Ud af 24 pibe-stykker blev der fundet cannabis i otte prøver, hvoraf fire af dem kom fra Shakespeares grund. Der blev også fundet kokain i to piber, men ingen af dem kom fra hans have.

Samfund - 10. jun. 2015 - kl. 16:30 38-årige Jack: Uden cannabis ville jeg køre mig selv i havnen

Ifølge rapporten er der meget, der tyder på, at den verdensberømte forfatter havde det godt med at bruge cannabis, når han skrev sine stykker. Derimod havde han det tilsyneladende mindre godt med kokain.

I Sonnet 76 skriver han for eksempel om 'invention in a noted weed', hvilket ifølge rapporten kan betyde, at han var villig til at bruge 'weed' i forbindelse med sin kreative skrivning ('invention'). Han skriver dog også, at han ikke vil forbindes med 'mærkelige stoffer', hvilket kan hentyde til kokain.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere