Forskere tager stort skridt mod at lave supervåben mod hackere

Kvantecomputere kan gøre fremtidens hackere særdeles effektive. Det skal særlig teknologi forhindre

Bliver kvantecomputere en dag udbredte blandt cyberkriminelle, kan det blive et problem for IT-sikkerheden, blandt andet i forbindelse med dataoverførsler. (Arkivfoto.) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Bliver kvantecomputere en dag udbredte blandt cyberkriminelle, kan det blive et problem for IT-sikkerheden, blandt andet i forbindelse med dataoverførsler. (Arkivfoto.) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har taget et vigtigt skridt mod at gøre ultrasikre dataoverførsler tilgængelige for virksomheder.

En særlig teknologi - såkaldte kvantenøgler - er nemlig nu blevet afprøvet hos Danske Bank. Det er sket i samarbejde med rådgivningshuset KPMG.

Det er første gang i Norden, at teknologien, som skal være et supervåben mod fremtidens hackere, er blevet anvendt på et netværk uden for et laboratorie.

Det fortæller lektor Tobias Gehring, der har stået i spidsen for forskergruppen bag projektet.

- Vi kan garantere, at ingen, der forsøger at smuglytte, nogensinde vil blive i stand til at få fat i den nøgle, siger Tobias Gehring fra DTU Fysik til Ritzau.

- Hverken i dag eller i fremtiden, tilføjer han.

Teknologien skaber særdeles sikre overførsler med hackeres aktuelle teknologiske formåen. Men den bør ifølge lektoren også være fremtidssikret.

Lige nu bliver der blandt virksomheder og forskere lagt mange penge i at udvikle kvantecomputere og gøre dem mere tilgængelige.

Kvantecomputere har et stort potentiale i forhold til at foretage lynhurtige udregninger.

Og det kan blive et problem, hvis hackere en dag får adgang til at anvende dem til at bryde almindelig kryptering.

Det skal kvantenøglerne gøre noget ved, forklarer Tobias Gehring.

Han uddyber, at det er de 'grundlæggende uforudsigeligheder og tilfældigheder' i kvantemekanikken, der sikrer nøglerne mod omvendt beregning fra hackere.

Ifølge ham er teknologien ikke langt fra at være tilgængelig for virksomheder. Projektet har været i gang siden 2020 og skal ved dets afslutning efter tre år efter planen munde ud i et brugbart system.

- I slutningen af projektet bør vi have et system, der kan installeres af visse teknikere - ikke nødvendigvis os forskere.

- Det betyder, at man skal kunne trykke på en knap, og så kører det autonomt, siger Tobias Gehring.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind