Annonce:
Annonce:

Forsøgte at tage sit eget liv: Fortroligt svar afslører 'beklagelig fejl'

Danmarks højeste klageinstans på udlændingeområdet kunne ikke selv finde hoved og hale i reglerne, da de vejledte thailandske Tucktack. Da hun efterfølgende fik afslag på opholdstilladelse, tog det så hårdt på hende, at hun forsøgte at tage sit eget liv

Mens Danmark skriger på arbejdskraft, bliver rengøringsassistenten Tucktack smidt ud. Selvom hun står op hver nat for at gøre rent i en børnehave, mener myndighederne ikke, at hun arbejder nok. Afgørelsen tog så hårdt på hende, at hun forsøgte at tage sit eget liv

Efter knap ni år i Danmark fik Tucktack inddraget sin opholdstilladelse, fordi hun blev skilt fra sin danske mand. Det har haft så voldsomme konsekvenser for hende, at hun forsøgte at tage sit eget liv. Hør Tucktack fortælle om sin sag her.
Annonce:
Følg Samfund

Det var en 'beklagelig fejl', da de danske myndigheder henviste rengøringsassistenten Tucktack til at søge om opholdstilladelse gennem sit fuldtidsjob - for derefter at afslå hendes ansøgning med begrundelsen, at hun ikke arbejder fuld tid.

Det fremgår af et fortroligt svar til udlændinge- og integrationsministeren, som Tucktack har fået indsigt i, og som Ekstra Bladet har set.

Fejlen rokker dog ikke ved, at Tucktack står til at blive sendt ud af Danmark.

Da den thailandske kvinde søgte om at få lov til at blive i Danmark, var hun ellers overbevist om, at hun levede op til reglerne.

Det var hun, fordi Udlændingenævnet - den højeste klageinstans på udlændingeområdet - hele fire gange i et brev havde skrevet til hende, at hendes arbejde anses for at være fuldtid.

Tucktacks stilling er på 30 timer, fordi det ifølge hendes arbejsgiver, Kolding Kommune, ganske enkelt er den tid, det tager at gøre børnehaven ren. Derfor opfatter de også stillingen som svarende til fuld tid. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Tucktacks stilling er på 30 timer, fordi det ifølge hendes arbejsgiver, Kolding Kommune, ganske enkelt er den tid, det tager at gøre børnehaven ren. Derfor opfatter de også stillingen som svarende til fuld tid. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Annonce:

Forsøgte at tage sit eget liv
Derfor var det et stort chok, da Aphitchaya Chalad - til dagligt kaldet Tucktack - fik afslag af SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red). Det er den myndighed, som behandler ansøgninger om arbejdstilladelser, og med deres afslag står Tucktack til at skulle forlade landet.

Og nu erkender Udlændingenævnet altså, at deres vurdering var forkert:

'Udlændingenævnet [...] har lagt til grund, at beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen er tilstrækkeligt til at anse beskæftigelsen som beskæftigelse på fuld tid, hvilket beror på en beklagelig fejl,' fremgår det således af svaret til ministeren.

Nævnet beklager ligeledes, at de overhovedet har vejledt om muligheden for at søge under ordningen.

Allerede i 2020 skrev Tucktacks tidligere svigerforældre i en klage til myndighederne, at udsmidningen 'vil styrte hendes liv i grus' og at det 'i yderste konsekvens kan være livstruende'. Det skulle desværre vise sig, at de fik ret. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Allerede i 2020 skrev Tucktacks tidligere svigerforældre i en klage til myndighederne, at udsmidningen 'vil styrte hendes liv i grus' og at det 'i yderste konsekvens kan være livstruende'. Det skulle desværre vise sig, at de fik ret. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Afslaget på opholdstilladelse ramte den 47-årige kvinde så hårdt, at hun i februar blev indlagt på Kolding Sygehus efter at have forsøgt at tage sit eget liv. I hendes journal står der, at hun gjorde det, fordi hun er blevet smidt ud af Danmark.

- Jeg følte ikke, at jeg kunne trække vejret mere. Jeg følte mig som en byrde, har Tucktack tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Har du selvmordstanker?

Har du selv eller nogen, du kender, selvmordstanker, kan du anonymt ringe til Livslinien på 70 201 201 alle årets dage klokken 11-05.

Du kan også skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk eller Livsliniens chatrådgivning, som du kan finde lige her.

Annonce:

En jungle
Det er SF's gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt, der har stillet ministeren spørgsmål til sagen. Hun mener, at den er et eksempel på, at udlændingeloven er umulig at finde rundt i.

- Når myndighederne ikke engang selv kan finde ud af det, hvordan skal de her mennesker så kunne finde ud af, hvad der gælder for dem? Det er umådeligt trist, at det er sådan en jungle, siger hun.

At selv ikke Udlændingenævnet kan finde rundt i reglerne kan hænge sammen med, at der er forskellige definitioner af fuldtid alt efter, hvilken ordning man søger under.

I nogle tilfælde svarer 30 timers arbejde om ugen til fuldtid. Men når man som Tucktack søger gennem arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er det i stedet 37 timer. Derfor fik hun afslag.

Udlændingenævnet: Fandt ikke anledning

Ekstra Bladet har tre gange i løbet af februar og marts spurgt Udlændingenævnet ind til sagen og reglerne på området.

På intet tidspunkt har nævnet dog fundet det relevant at oplyse det, de ellers har skrevet i svaret til ministeren, nemlig at deres vurdering var forkert, og at der var sket en beklagelig fejl.

Adspurgt hvorfor, svarer nævnet:

'Ved din henvendelse af 16. februar 2023 anmodede du Udlændingenævnet om at forholde sig til udstrækningen af myndighedernes vejledningspligt i sager, der vedrører spørgsmål om fuldtidsbeskæftigelse og implikationer herfor på den konkrete sag.

Udlændingenævnet fandt på den baggrund ikke umiddelbart anledning til at henvise til Udlændingenævnets besvarelse af 13. februar 2023 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg af spørgsmål nr. 21 og 22'.

Ekstra Bladet har ligeledes spurgt nævnet, om deres fejl får betydning for afgørelsen i sagen.

Vi har også spurgt, hvordan almindelige mennesker skal kunne navigere i reglerne, når selv de kan skrive noget direkte forkert om reglerne til en borger.

Udlændingenævnet har ikke besvaret disse spørgsmål.

Elsker sit job
Det var netop arbejdsmarkedstilknytningsordningen, som nævnet henviste Tucktack til at søge under, da hun efter knap ni år i Danmark fik inddraget sin opholdstilladelse, fordi hun blev skilt fra sin danske mand.

Annonce:

Ordningen er til for udlændinge, der har en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har Tucktack, der har arbejdet med rengøring om natten i årevis - de seneste tre år i børnehaven Nordstjernen.

- Jeg elsker mit job og min hverdag i Danmark. Jeg er glad for at stå op og gå på arbejde, og jeg elsker de små børns smil, og når de siger 'godmorgen, Tucktack'.

Lige nu ligger Tucktacks sag igen hos Udlændingenævnet, fordi hun har klaget over afgørelsen. Det er dem, der har det sidste ord i hendes sag. Alt, hun kan gøre, er at vente. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Lige nu ligger Tucktacks sag igen hos Udlændingenævnet, fordi hun har klaget over afgørelsen. Det er dem, der har det sidste ord i hendes sag. Alt, hun kan gøre, er at vente. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Minister: Det er rimeligt nok

Ekstra Bladet har stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) om Tucktacks sag.

Han ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men skriver:

'Udlændingeloven skal varetage mange forskellige hensyn og kan derfor være en kompleks størrelse. Når det er sagt, så synes jeg, det er rimeligt nok, at vi har en hovedregel om, at udlændinge, der vil arbejde på erhvervsordningerne, skal arbejde fuldtid, hvis de vil have opholds- og arbejdstilladelse her i Danmark'.

- Hvad siger det dig, at end ikke den højeste klageinstans kan finde rundt i de regler, som du er ansvarlig for?

'Udlændingenævnet er et uafhængigt organ, og derfor er det vigtigt, at jeg som minister ikke begynder at blande mig i deres afgørelser'.

- Aphitchayas stilling er normeret til 30 timer, fordi det ganske enkelt er den tid, det tager at udføre hendes arbejde i den børnehave, hvor hun er. Derfor kan den ikke være på flere timer, fortæller hendes arbejdsgiver, Kolding Kommune. Giver reglerne så overhovedet nogen mening?

'Vi bliver nødt til at have nogle klare regler. Og der er altid grænsetilfælde, hvor man helt naturligt får sympati med personer, der lige præcis ikke lever op til kravene. Men hvis vi ændrede kravet om 37 timers ansættelse på arbejdsmarkedstilknytningsordningen til et andet timetal, så ville der stadig være nogle, der blev afvist, fordi de kun næsten levede op til kravet, og så kan man blive ved med at justere. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at erhvervsordningerne, herunder arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er båret af erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Grænsen skal være et sted, og i dette her tilfælde er kravet fuldtidsarbejde. Det, synes jeg helt generelt, giver god mening.'

- Når udlændingemyndighederne begår fejl som disse, har det sjældent de store konsekvenser for dem. Men når en udlænding begår selv den mindste fodfejl, så falder hammeren. Er det rimeligt?

'Jeg mener, at det er rimeligt, at ansøgere får afslag, hvis de ikke lever op til kravene. Samtidig forventer jeg naturligvis også, at myndighederne træffer korrekte afgørelser. Og hvis der bliver begået fejl, så forventer jeg selvfølgelig, at man retter op på det hurtigst muligt, hvis det har betydning for den konkrete sag,' skriver Kaare Dybvad Bek.

Stram eller skør?

Her er et uddrag af de historier, Ekstra Bladet har bragt om de danske regler på udlændingeområdet.

'Jeg elsker dig. Farvel': Nu har udvist influencer forladt landet: Amerikanske Christina Markus har nu forladt landet efter at være blevet smidt ud af de danske myndigheder. Ekstra Bladet fulgte hende i lufthavnen.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Hanne i chok: Kan ikke bevise at hun kan dansk: Danske Hanne Frederiksen har svært ved at bevise det mest åbenlyse over for myndighederne: at hun kan tale og forstå sit modersmål.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Familie splittet: Mor til baby smidt ud: En dansktalende syrisk familie med egen frisørsalon står til at blive splittet ad, efter at moren som den eneste er blevet udvist af landet.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Smidt ud efter regel-koks: Forsøgte at tage sit eget liv: Mens Danmark skriger på arbejdskraft, bliver Tucktack smidt ud. Selvom hun står op hver nat for at gøre rent i en børnehave, mener myndighederne ikke, at hun arbejder nok. Afgørelsen tog så hårdt på hende, at hun forsøgte at tage sit eget liv.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Influencer smidt ud af Danmark: Ramt af omstridt lov: Christina Markus er influencer og kendt fra dansk tv. Hun har fået afslag på at bo i Danmark med sin danske mand på grund af en over 20 år gammel regel.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Sosu-hjælper smidt ud af Danmark: Står på 'forkert' liste: Saadah arbejder fuldtids som aftenvagt på et plejehjem. Men nu skal hun forlade landet, fordi hun er uddannet sosu-hjælper og ikke sosu-assistent

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Anthony tjente 4 øre for lidt: Nu bliver han udvist: Restaurant Zahida kan i værste fald være nødt til at dreje nøglen om. De danske myndigheder bliver nemlig ved med at udvise deres kokke.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Pæredanske Hanne skal vente 22 måneder på at blive dansker: Hanne har indset, at det er sværere end ventet at få papir på det mest åbenlyse i hendes liv: at hun er dansker.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Britiske Philip smidt ud efter brev-kaos: - Vanvid: Efter brexit skulle Philip Russel søge om lov til at blive i Danmark, men han søgte fire dage for sent. Brevene, der skulle informere om fristen, kom nemlig aldrig, så Philip fik besked på at forlade landet.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

110.000 kr.: Camilla og Noel har ikke råd til at være en familie: Camillas kæreste og faderen til hendes barn måtte rejse tilbage til Filippinerne. Parret havde nemlig ikke råd til at betale det tårnhøje beløb, der er nødvendigt, hvis man vil søge familiesammenføring i Danmark.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Egon fanget i gakgakregler: - Det er absurd: Egon har været i militæret, har hus og familie i Danmark og arbejder til daglig for Mærsk. Men han blev aldrig færdig med folkeskolen, og derfor kan han og hans kæreste ikke søge familiesammenføring.

Foto: Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Bjarne har fået nok af politikernes regler: Farvel, Danmark!: Til trods for at dansk er hans modersmål, kunne Bjarne ikke bevise, at han kan sproget godt nok, til at han må leve her med sin kone. Nu har han besluttet sig for at forlade Danmark.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Dansk topforsker fanget i 'regelhelvede': Nu har han forladt landet: Den danske topforsker Mads måtte forlade Danmark sammen med sin familie, da hans hustru fik afslag på opholdstilladelse, blandt andet fordi han ikke har afsluttet 1.g.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Havde alt i Danmark: Så blev han smidt ud og politianmeldt: Fast arbejde, familie og topskat. Sean havde det hele, men myndighederne besluttede, at han skulle forlade Danmark, og kort efter politianmeldte de ham og hans hustru.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Sigurds køkkenchef smidt ud af Danmark - på grund af teknisk fejl: Der kommer til at gå over et år, før Sigurd Kjeldgaard får svar på sin klage over, at hans japanske køkkenchef er blevet udvist på grund af en teknisk fejl.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Straffet for at give ansat mere i løn: Restaurantejer Gitte Jensen føler sig mistænkeliggjort af myndighederne, efter at hendes kok har fået afslag på at blive i Danmark og arbejde.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Michelinkok udvist af Danmark: Han er for dygtig: Restauranten Zahida drømmer om en michelinstjerne. Men nu er deres chefkok, som tidligere har arbejdet på en michelin-restaurant, blevet udvist af Danmark.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Vil smide tiårig ud af Danmark: Tiårige Guide har hele sin tilværelse i Danmark, men alligevel vil de danske myndigheder nu udvise ham til Thailand, hvor ingen har forældremyndigheden over ham.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Advarede tiårig om straf for fravær - men meldte ikke selv afbud: Hjemrejsestyrelsen varslede den blot tiårige Guide Nielsen om mulige økonomiske konsekvenser, hvis han udeblev fra deres møde. Mødet blev dog aflyst af styrelsen selv, men det fortalte de aldrig familien, der kørte 330 kilometer forgæves.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Fejl splittede familie i fire år: Danske Zahra kæmpede i årevis for at få sin mand til Danmark. Da Ekstra Bladet gik ind i sagen, viste det sig, at afslagene, parret har fået, skyldtes en alvorlig fejl begået af myndighederne.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Hjem til Aarhus: Familie forenet efter fejl: Ekstra Bladet var med i lufthavnen, da Hossain blev forenet med sin kone og søn, efter at avisen havde afdækket den alvorlige fejl, der havde holdt familien adskilt i fire år.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf: Selvom det lykkedes Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Cady ville bidrage til Danmark - og det fik hende smidt ud: I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til vores samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.

Privatfoto
Privatfoto

Bjarne blev afvist: Kan ikke bevise, at han kan dansk: Bjarne er født og opvokset i Danmark. Men han kunne ikke få papir på, at han bestod danskeksamen i folkeskolen, og derfor måtte hans kone ikke få opholdstilladelse.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

2200 papirer var ikke bevis nok: Jeg er rystet i min grundvold Flere tusind siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Kobberbryllup på midlertidigt ophold: Hvorfor vender Danmark os ryggen? Ægteparret Henrik og Sujitra har i årevis kæmpet for permanent opholdstilladelse til Sujitra. De oplever, at reglerne hele tiden ændres og strammes, så det bliver praktisk talt umuligt at opnå.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Carsten har fået nok af stramme regler: Farvel, Danmark!: 39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten har boet og arbejdet i Spanien. Han måtte ikke få sin kone til Danmark og tog konsekvensen og forlod landet.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Sendt hjem - Jeg er hadet i mit eget land: Russiske Vlada og danske Lene fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold. Trods Ruslands strenge syn på homoseksualitet mente de danske myndigheder ikke, at noget stod i vejen for, at parret kunne flytte dertil og være en familie.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: