Forsvandt i 41 år: Her dukkede han op

En japansk mand er efter at være forsvundet i 41 år nu dukket op i Nordkorea

Nordkorea har tidligere nægtet, at de skulle have bortført japaneren i 1978. Foto: Wong Maye-E/AP
Nordkorea har tidligere nægtet, at de skulle have bortført japaneren i 1978. Foto: Wong Maye-E/AP

I 1978 arbejdede Minoru Tanaka på en nuddelrestaurant.

Samme år hævder Japans regering, at han blev kidnappet af Nordkorea, hvorfor han forsvandt sporløst. Der har ikke været nogen livstegn, siden hans forsvinden, og Nordkorea har hævdet, at han aldrig har sat ben i landet.

Men nu melder nyhedsbureauet Kyodo News, at Tanaka lever i bedste velgående i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, endda med både kone og børn. Det skriver Reuters.

'Ifølge vores kilder meddelte Nordkorea fredag Japans regering, at den tidligere restaurantmedarbejder, der var 28 år, da han forsvandt, lever i Pyongyang med sin kone og børn'. Kyodo News har oplysningen fra anonyme kilder i den japanske regering.

Se også: Gamle fjender vil gentage olympisk succes

Kidnappede spioner
Japans premierminister, Shinzo Abe, har tidligere berørt Nordkoreanske kidnapninger, hvor de kidnappede efter sigende skulle trænes til at spionere i deres hjemland.

Se også: Ligner til forveksling: Lookalikes skaber kæmpe forvirring i Hongkong

I 2002 meddelte Nordkorea, at de havde kidnappet 13 japanere i 1970'erne og 1980'erne, hvoraf fem er vendt hjem til Japan. Den japanske regering mener derimod, at Nordkorea har kidnappet hele 17 af deres borgere, hvoraf fem nu spionerer i Japan.

Nordkorea oplyser desuden, at otte af de kidnappede er døde, mens de hævder, at fire aldrig har sat fod i Nordkorea.

Se også: Nordkorea og USA deltager i hemmeligt møde i Skandinavien

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere