Næsten to uger efter, at den 58-årige Martin Edward O´Connor fra Texas blev meldt savnet ved Grand Canyon i USA, er han blevet fundet i live og i god behold.
Park-myndighederne melder ud, at Martin har været forsvundet i 11 dage, og at han har levet i kuldegrader og under barske forhold i den gigantiske kløft Grand Canyon i staten Arizona i USA.
Det skriver flere medier heriblandt NBCNews og People
Den 58-årige Martin Edward O´Connor blev evakueret fra det barske vinterlandskab i Grand Canyon med en redningshelikopter klokken ca. 10 om formiddagen torsdag. Det skete efter, at nogle andre vandrere allerede om onsdagen i området havde observeret ham på vandrestien New Hance Trail. Denne vandresti bliver af park-myndighederne beskrevet som en af de mest svære stier i området South Rim i Grand Canyon.
Martin Edward blev meldt savnet den 22. december og blev sidst set ved Yavapai Lodge, der ligger i Grand Canyon Village.
Talskvinden Lily Daniels fra Grand Canyon National Park har forklaret, at det er uvist, om Martin Edward har befundet sig i Grand Canyon-kløften i samtlige 11 dage. Hun kan heller ikke forklare, hvordan den 58-årige mand er endt op i det svært tilgængelige og barske område i området South Rim.
- Da han blev fundet, havde han meget begrænsede ressourcer, og vores redningshold var meget overrasket over, hvor godt han havde klaret sig under de barske forhold, fortæller Lily Daniels og tilføjer:
- Vi er meget glade for, at vi nu er i stand til at genforene Martin Edward med sin familie. Det er en god slutning på det hele.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.