Forsvaret beretter om risiko for ekstremisme blandt ansatte

Forsvarets øverste chef har ifølge Berlingske gjort opmærksom på, at ekstremisme eksisterer i rækkerne

Forsvarschef Flemming Lentfer og Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke kommenteret på rapport om risiko for ekstremisme blandt ansatte i Forsvaret. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarschef Flemming Lentfer og Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke kommenteret på rapport om risiko for ekstremisme blandt ansatte i Forsvaret. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i en ny rapport fokus på risikoen for 'ekstremistiske og radikaliserede miljøer i Forsvaret'.

Det skriver Berlingske, der har fået indsigt i rapporten, der bliver offentliggjort denne uge.

I rapporten fremgår det ifølge avisen, at FE er opmærksom på medarbejdere og veteraner, da de har kampfærdigheder, de færreste andre har.

- Vi er opmærksomme på, om der er personer, der vil bruge deres ansættelse i Forsvaret til at tilegne sig militære kompetencer til et andet formål end at passe på Danmark og danske interesser – og som dermed kan udgøre en intern trussel, udtaler Kim Simonsen i rapporten.

Han er chef for Støtte til Forsvaret i FE.

Den øverste chef i Forsvaret, Flemming Lentfer, har tidligere i år også skrevet ud til sine underordnede, at der er 'konkrete eksempler' på ekstremistiske holdninger.

I mailen, der er dateret 2. februar, skriver Lentfer, at Forsvaret har iværksat en række initiativer, der skal styrke sikkerheden, og at ekstremistiske holdninger 'kan have ansættelsesretlige konsekvenser'.

Lentfer har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske.

Efter den øverste chef sendte mailen ud, dukkede mindst to nye sager op. En fandt sted om bord på en fregat – en anden skabte overskrifter i medierne og handlede om en voldelig revolution, skriver Berlingske.

I sagen fra fregatten havde et besætningsmedlem følt sig krænket af særligt en kollegas udtalelser, der blev beskrevet som ekstremistiske og nedladende over for især indvandrere.

Efterfølgende konkluderede FE dog, at der ikke var grundlag for at rejse en sag.

Få måneder efter opstod en ny sag, der nåede pressen. Her blev en soldat i Frømandskorpsets reserve fyret på grund af alvorlige anklager om at ville hverve andre danske soldater til et netværk, der angiveligt ønsker en voldelig revolution i Danmark.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at hun 'har en forventning om, at både chefer og medarbejdere i Forsvaret er meget opmærksomme på eventuelle problemer med ekstremisme og handler på det'.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.