Annonce:
Annonce:

Forsvaret mørklægger mystisk helikopter-flyvning

Forsvarsministeriets Auditørkorps undersøger lige nu en potentiel 'militær straffesag', efter Ekstra Bladet rettede henvendelse om en flyvning med Forsvarets nye Seahawk-helikopter 16. juni omkring Hornbæk i Nordsjælland. Nogle af Forsvarets mest profilerede navne er sat på sagen

Søværnets MH-60R SEAHAWK-helikopter på øvelse ved Silkeborg. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Søværnets MH-60R SEAHAWK-helikopter på øvelse ved Silkeborg. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget om sagen, kan du kontakte journalisterne anonymt her.

En mystisk helikopter-flyvning i Nordsjælland, kvinder med rosé-flasker og mørklagte dokumenter.

Det er alt sammen ingredienserne i en sprængfarlig sag om mulig uregelmæssig brug af en avanceret helikopter, som Forsvarets Auditørkorps lige nu undersøger.

I to måneder har Ekstra Bladet forsøgt at få yderligere indsigt i sagen, men Forsvaret holder kortene tæt ind til kroppen om en helikopter-flyvning 16. juni omkring Hornbæk i Nordsjælland, der fandt sted i tidsrummet omkring klokken 18.45-19.45.

Forsvaret bekræfter, at flyvningen fandt sted, men selve flyvningen mørklægges af Forsvaret.

Via en aktindsigt kan Ekstra Bladet dog fortælle, at chefen for Helicopter Wing har overdraget sagen til Forsvarsministeriets Auditørkorps, der er Forsvarets militære anklagemyndighed.

Annonce:

'Jeg kan orientere om, at jeg d.d. med baggrund i den fremsendte redegørelse - og efter drøftelse m. FAUK (Auditørkorpset) - skriftligt har anmodet om deres undersøgelser af uregelmæssigheder i fm. flyvningen, der dukkede op under afdækningen af flyvningen efter Ekstra Bladets pressehenvendelse,' fremgår det i en mail.

Forsvaret kommer ikke nærmere ind på, hvad 'uregelmæssigheder' dækker over.

Feststemte kvinder
Et vidne, som Ekstra Bladet har talt med, overværede flyvningen. Vidnet ønsker at være anonym, men Ekstra Bladet er bekendt med kildens identitet.

Vidnet fortæller til Ekstra Bladet, at der i nærheden af helikopteren stod to feststemte kvinder med hver sin store rosé-flaske klar til at stige om bord på helikopteren.

Et forhold, som Forsvaret hverken har be- eller afkræftet.

Samme vidne fortæller til Ekstra Bladet, at helikopteren fløj frem og tilbage fire-fem gange og samlede gæster op. Igen et forhold, som hverken er be- eller afkræftet af Forsvaret, da Ekstra Bladet er nægtet yderligere indsigt i sagen.

Både Ekstra Bladets forsøg på at få aktindsigt i beskrivelse af flyvningen samt redegørelse af forløbet er blevet afvist med samme begrundelse:

Annonce:

'Hele dokumentet er fuldt undtaget, da dokumentet er oversendt til Forsvarsministeriets Auditørkorps af chefen for Helicopter Wing. Dokumentet undtages med henvisning til, at hele dokumentet indgår i en igangværende sag inden for strafferetsplejen'.

Seahawk

  • Seahawk er Flyvevåbnets nyeste helikopter, og den har været operativ siden 2017. Den opererer fra Søværnets inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne, og udsendes i internationale missioner.

 

  • Seahawk løser sin primære opgave med udgangspunkt på de fire inspektionsskibe, der sejler ved Grønland og Færøerne. Her drejer det sig om opgaver såsom farvandsovervåg­ning, fiskeriinspektion, transport, eftersøgninger, søredning og suverænitetshævdelse. Seahawk-helikopterne har en lang rækkevidde og en meget avanceret sensorpakke med en langtrækkende radar, som gør helikopterne meget velegnede til netop ovennævnte opgaver.

 

  • Seahawk-helikopterne har været udsendt i internationale missioner ombord på Søværnets fregatter af Iver Huitfeldt- og Absalon-klassen. Også i den rolle gør rækkevidden og sensorpakken helikopteren til et stærkt aktiv.

 

  • Forsvaret har ni Seahawk-helikoptere, der hører hjemme i Eskadrille 723 under Helicopter Wing Karup. De danske Seahawk-helikoptere blev indfaset i 2017.

 

  • Helikopterne er leveret af US NAVY og er produceret af Sikorsky i samarbejde med Lockheed Martin.

 

  • Ifølge Krigeren.dk kan helikopteren maks. have fem siddende passagerer, mens den har en tophastighed på 180 knob (ca. 330 km/t.)

 

Kilde: Forsvaret

Igangsatte redegørelse
Forsvaret søsatte på baggrund af Ekstra Bladets henvendelse en redegørelse over flyvningen, der skal klarlægge, hvorfor flyvningen fandt sted, og om den har været inden for skiven.

Forsvaret har nægtet at give Ekstra Bladet indblik i redegørelsen. Ekstra Bladets forespørgsel er gentagne gange blevet afvist med begrundelse om, at Forsvarsministeriets Auditørkorps undersøger sagen som en 'militær straffesag'.

Aktindsigt omfatter altså ikke sager inden for strafferetsplejen, lyder den primære begrundelse for afslaget.

Ekstra Bladet har påklaget afgørelsen til Generalauditørkorpset med henblik på, at det har offentlighedens interesse.

Tunge drenge
Af aktindsigter fremgår det, at det er Forsvarets helt tunge drenge, der håndterer sagen. Det fremgår af mails, som Ekstra Bladet er besiddelse af.

Annonce:

Af prominente medarbejdere kan nævnes flotilleadmiral og chef for Ledelsessekretariatet, generalløjtnant og chef for Forsvarsstaben, generalmajor og chef for Flyvekomamandoen samt chefen for Helicopter Wing.

Derudover fremgår det, at Forsvaret forsøger at afværge spørgsmål fra pressen, idet Ekstra Bladet ligeledes har fået indsigt i den presselinje, der er lagt i forbindelse med sagen.

'Presselinje: I udgangspunkt passiv så længe FAUK undersøgelse af sagen pågår. Men idet Ekstra Bladet har kendskab til flyvningen, kan flyvningen over for medierne bekræftes med bemærkning om, at øvrige omstændigheder relateret til flyvningen undersøges, og at der ikke er yderligere kommentarer indtil disse undersøgelser er tilendebragt', er ordlyden i en mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Supervåben hjemsøger russerne

Fældet i København: Her er dødens købmand

Fængslet i USA: Dansk missionær poserer med våben

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: