Annonce:
Annonce:

Forsvaret sender fregat til Østersøen

Efter gaslæk i Østersøen sender Forvaret en fregat og et miljøskib til området og bidrager desuden med helikoptere. Forsvaret har derudover netop delt en video af gassen i Østersøen

Hverken Putins talsmand eller Mette Frederiksen kan udelukke sabotage, efter at der har været tre gaslækager i Østersøen på Nord Stream 1 og 2

Annonce:
Følg Samfund

Forsvaret har sendt fregatten Absalon til området omkring Bornholm, hvor der er opstået læk på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Det oplyser Forsvaret på Twitter.

'Forsvaret støtter i forbindelse med myndighedsindsatsen ved lækager på Nord Stream-gasledninger i Østersøen.'

Udgiver video
Derudover har de på Twitter delt en video, der viser gassen i Østersøen.

'Fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson er på vej for at gennemføre farvandsovervågning ved forbudszonerne,' lyder meldingen.

Forsvaret bidrager desuden med helikoptere.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Tager det meget alvorligt
Statsminister Mette Frederiksen ser på situationen omkring lækagerne med stor alvor.

Annonce:

- Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager den her situation meget alvorligt, sagde hun tidligere tirsdag.

Hun mener ikke, at det kan udelukkes, at der er tale om sabotage.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

OVERBLIK: Det ved vi om tre gaslækager i Østersøen

Tre steder i Østersøen er der mandag og tirsdag konstateret lækager på gasledninger.

Her er, hvad vi ved indtil videre om dem:

* Mandag blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2-forbindelsen cirka 20 kilometer syd for Dueodde. Tirsdag morgen blev der fundet to lækager på Nord Stream 1-forbindelsen nordøst for Bornholm langt væk fra kysten.

* På et pressemøde tirsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er tale om bevidste handlinger - ikke et uheld. Det er myndighedernes 'klare vurdering', lød det.

*EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil have 'fuld klarhed' over gaslækagerne på Nord Stream-forbindelserne i Østersøen, som hun kalder 'sabotagehandlingen'.

* Begge gasledninger er ude af drift. Det russiske gasselskab Gazprom har lukket for Nord Stream 1 indtil videre, mens Nord Stream 2 aldrig nåede at komme i drift. Begge indeholdt dog gas under tryk.

* Lækagerne har ikke konsekvenser for forsyningssikkerheden, men der er en risiko for eksplosioner i området. Energistyrelsen er også ved at undersøge, hvor stor lækagernes påvirkning på miljøet i området vil være.

* Målestationer i både Danmark og Sverige registrerede mandag kraftige eksplosioner under vandet i samme område som lækagerne. Lederen af den svenske nationale seismiske sammenslutning SNSN, Björn Lund, siger, at 'der er ingen tvivl om, at det er sprængninger'.

* Søfartsstyrelsen har oprettet forbudszoner. Også fly har forbud mod at flyve for tæt på lækagerne. Det påvirker dog ikke den kommercielle flyvning.

* Energistyrelsen har bedt Energinet, der blandt andet har ansvar for det danske gasledningsnet, om at hæve beredskabsniveauet og øge sikkerheden på anlæg, bygning og installationer.

* Der er ifølge selskabet bag Nord Stream 1 og 2-ledningerne, Nord Stream AG, sket skader på ledningerne, som er uden fortilfælde.

* Rusland vil ikke udelukke sabotage som årsag til lækket, men talsmanden for Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at det er for tidligt at drage konklusioner om årsagen.

* Tirsdag mødtes en række danske myndigheder i Den Nationale Operative Stab - forkortet Nost - for at koordinere håndteringen.

* Forsvaret har været til stede siden mandag med et patruljeskib, der har sejlet rundt i området, ligesom Beredskabsstyrelsen også er på plads på Bornholm. Desuden vil havmiljøskibet 'Gunnar Thorson' og fregatten 'Absalon' støde til, oplyste forsvarsminister Morten Bødskov (S) tirsdag.

* Udslippet kan ifølge eksperter forårsage mindre skader på miljøet og have en negativ klimapåvirkning.

Kilder: Energistyrelsen, Ritzau, Reuters, TV 2, Forsvaret, SVT og TT.

Kan ikke udelukke sabotage
Præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, udtalte tidligere tirsdag, at Rusland ikke vil udelukke, at det er sabotage, der er skyld i ledningsbruddene.

- Ingen muligheder kan udelukkes på nuværende tidspunkt, sagde Peskov.

Han tilføjede, at Rusland er meget bekymret over situationen.

Selskabet bag Nord Stream 1 og 2-ledningerne, Nord Stream AG, har oplyst, at der er sket skader uden fortilfælde gasledningerne.

Gaslækagerne i Østersøen blev opdaget af Forsvarets F-16-beredskab, skriver Forsvaret. Mød en af de danske Top Guns her.

Annonce:

Den nationale krisestab er trådt sammen for at overvåge situationen i Østersøen med lækagerne i de tre gas-rørledninger, der bobler op i havoverfladen 20 kilometer fra Bornholm - kom helt på aktionen her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: