Fortryder ikke anbefaling af vaccine

FOA fortryder ikke, at de opfordrede skeptiske medlemmer til at tage imod AstraZeneca-vaccinen, men frygter for konsekvenserne uanset udfaldet af vaccineundersøgelsen

FOA's sektorformand for social- og sundhedsområdet fastholder, at det var rigtigt at anbefale FOA-medlemmerne at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Foto: FOA
FOA's sektorformand for social- og sundhedsområdet fastholder, at det var rigtigt at anbefale FOA-medlemmerne at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Foto: FOA
Følg Samfund

Det var rigtigt af FOA at opfordre al social- og sundhedspersonale til at tage imod AstraZeneca-vaccinen, selvom mange var skeptiske.

Det siger FOA's sektorformand for social- og sundhedsområdet, Torben Klitmøller Hollmann, til Ekstra Bladet torsdag, efter at Sundhedsstyrelsen tidligere på dagen satte alle vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen på pause.

I februar opfordrede han alle sine medlemmer til at tage imod netop AstraZeneca-vaccinen. Det skete, efter at Ekstra Bladet kunne fortælle, at flere social- og sundhedsmedarbejdere takkede nej til vaccinetilbuddet, fordi man var utryg ved, hvor sikker vaccinen var.

- Vi anbefaler, at man lytter til myndighederne og tager imod vaccinen, sagde han dengang.

Mette Frederiksen bekræftede på et doorstep-pressemøde torsdag formiddag, at vaccinen fra Astrazeneca sættes i bero.

Sundhedspersonale skeptiske over for AstraZeneca-vaccine

Følger myndighed
Torsdag skriver FOA i en pressemeddelelse, at de nu forventer, at 'myndighederne gør alt, hvad de kan, for at vores medlemmer kan føle sig trygge'.

Og det er helt fair, siger Torben Klitmøller Hollmann til Ekstra Bladet.

- I var selv med til at anbefale jeres medlemmer at få vaccinen. Har du også en del af ansvaret, hvis nogle af jeres medlemmer er utrygge nu?

- Nej, svarer Torben Klitmøller Hollmann. Han fortsætter:

- Jeg skal jo ikke begynde at være klogere end sundhedsmyndighederne. Hvis sundhedsmyndighederne anbefaler, at man skal tage vaccinen, så gør vi også.

Venter gerne et år på Pfizer

'En snak'
Torben Klitmøller Hollmann understreger, at han fortsat har tillid til, at sundhedsmyndighederne har styr på vaccinen.

Han mener dog også, at FOA og Sundhedsstyrelsen 'skal have en snak', hvis AstraZeneca-vaccinen igen kommer i vaccinesprøjten.

- Hvilke informationer er det, I gerne vil have, for at I kan anbefale den her vaccine igen?

- Vi skal være hundrede procent sikre på vaccinen: Hvem godkender hvad, er det den europæiske lægemiddelstyrelse eller den danske? Hvad er det for nogle bivirkninger?

- Men altså, jeg går stærkt ud fra, at sundhedsmyndighederne ikke fedter med oplysninger.

Læs hele interviewet med Torben Klitmøller Hollman her:

- I var selv med til at anbefale jeres medlemmer at få vaccinen. Har du også en del af ansvaret, hvis nogle af jeres medlemmer er utrygge nu?

- Nej, svarer Torben Klitmøller Hollmann. Han fortsætter:

- Jeg skal jo ikke begynde at være klogere end sundhedsmyndighederne. Hvis sundhedsmyndighederne anbefaler, at man skal tage vaccinen, så gør vi også.

- Men får det her dig til at fortryde, at I ikke lyttede mere til jeres nervøse medlemmer?

- Nej, for så ville jeg begynde at gøre mig klogere end sundhedsmyndighederne, og dem har vi rigeligt af. Hvis vi begynder at miste tilliden til dem, går det først galt i det danske sundhedsvæsenet.

- Den tillid vil jeg gerne, at mine medlemmer og jeg bevarer. Den har vi stadig, fordi de greb så hurtigt ind, som de har gjort. Hvis de nu havde ventet med at dele deres viden, så havde det været et problem.

- Du har tillid til, at de har meldt det ud, så hurtigt som de kunne?

- Ja.

- FOA organiserer sundhedsfolk, og bivirkninger er jo ret almindeligt ved vacciner. Kan det her egentlig være så stort et chok for jer?

- Nej, men chokket består af flere ting: Det største chok er, at vi lige pludselig stopper det hele, nu hvor vi lige var kommet godt i gang. Chokket består også i, at det lige præcis er Astra Zeneca-vaccinen, som i folk i forvejen har været skeptiske overfor.

- Vi er chokerede over, at vi pludselig skal stoppe op, nu hvor vi endelig var kommet i gang med at vaccinere frontpersonalet. Det er simpelthen op ad bakke.

- Jeg håber for alt i verden, at det bare er forbigående. Det kan være uheldige sammentræf, men der kan også være noget om det.

- Vil I stadig anbefale vaccinen, hvis den bliver godkendt igen?

- Altså, så skal vi i hvert fald lige have en snak med sundhedsmyndighederne.

- Hvilke informationer er det, I gerne vil have, for at I kan anbefale den her vaccine igen?

- Vi skal være hundrede procent sikre på vaccinen: Hvem godkender hvad, er det den europæiske lægemiddelstyrelse eller den danske? Hvad er det for nogle bivirkninger, og hvad handler det hele om.

- Men altså, jeg går stærkt ud fra, at sundhedsmyndighederne ikke fedter med oplysninger.

Er din tillid intakt?

- Ja, det er den. Også fordi man har reageret så hurtigt. Jeg ved godt, at nu kan der komme en masse konspirationsteorier.

- Men dér er jeg ikke lige nu.

- Jeg synes, at vi skal holde os til fakta. Fakta er, at vi er pressede over det her, dels fordi det er en ærgerlig information og ærgerligt, at vi skal stoppe op. Og så bliver der et problem med tilliden til den her vaccine bagefter, forudser han.

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge? Det har Ekstra Bladet spurgt praktiserende læge og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Tue Flindt Müller, om.

Smerte, hævelse og rødme ved indstiksstedet

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Let hovedpine

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Utilpashed/kvalme

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Feber

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Kulderystelser

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Muskelømhed

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Allergiske reaktioner

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Udslet over det hele

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Voldsom opkast

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Kraftig hovedpine i flere timer

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.

 

 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter