Annoncørbetalt - Granitop

Fra krigskøkken til rent blær: Se danske køkkener gennem 100 år

I gamle dage var køkkenet et sted for tjenestefolk - i dag er det familiens 'blærested'

Her ses et køkken fra 1917, hvor tjenestefolk gør maden klar til servering.  Foto: Jens Danielsen
Her ses et køkken fra 1917, hvor tjenestefolk gør maden klar til servering. Foto: Jens Danielsen

I dag er køkkenet for mange mennesker boligens vigtigste rum.

Men sådan har det langt fra altid været.

Afhængig af, hvornår man er født, husker man sikkert, at køkkener har været både mindre, placeret anderledes i huset og bestemt ikke et sted, man havde gæster. I hvert fald hvis man tilhører den ældre del af befolkningen.

1910'erne: Køkken var kun for tjenestefolk
Hvis vi skruer tiden 100 år tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede, var køkkenet et mørkt, praktisk værksted for tjenestefolk - i hvert fald hos den velhavende del af befolkningen.

- Dengang brugte man støbejernskomfur, der var fyret med brænde, og asken svinede i køkkenet. Kødhakkeren var en central del af køkkenet, da der var mangel på kød, og man derfor måtte bruge indvolde, der skulle gennem kødhakkeren for at blive til eksempelvis leverpostej. Køkkenarbejdet var forbundet med lav status, og køkkenet var gemt væk i boligen. Man viste ikke køkkenet frem til sine gæster. I stedet sad familien og gæsterne i spisestuen, og maden blev serveret ved bordet, fortæller Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør hos Det Grønne Museum.

På billedet herunder fra 1917 ser man, at der er en luge til maden, så det ikke var nødvendigt med gennemgang til resten af boligen.

Her ses et køkken fra 1917, hvor tjenestefolk gør maden klar til servering.  Foto: Jens Danielsen
Her ses et køkken fra 1917, hvor tjenestefolk gør maden klar til servering. Foto: Jens Danielsen

1920-30'erne: Mellem to krige
I perioden mellem 1. og 2. verdenskrig (1918 - 1939) kom stadig flere kvinder fra arbejderklassen i arbejde på fabrikker, hvilket gjorde det sværere for middelklassen at hyre tjenestefolk. Så flere hjemmegående husmødre måtte selv til gryderne, og køkkenet begyndte langsomt at komme frem fra sit skjul.
 
Her ses støbejernskomfuret, der blev fyret med træ eller andet brændsel. Asken fra komfuret spredte sig ofte i køkkenet. Foto: Det Grønne Museum
Her ses støbejernskomfuret, der blev fyret med træ eller andet brændsel. Asken fra komfuret spredte sig ofte i køkkenet. Foto: Det Grønne Museum

Det var dog stadig forbundet med lav status at skulle lave sin egen mad, så i middelklassens hjem forblev køkkenet gemt af vejen. Men tidens modernistiske arkitekter tænkte nu køkkenet ind i en mere central placering i hjemmet hos arbejderklassen, når der skulle bygges nye boliger til dem: Nu skulle køkkenet gøres funktionalistisk, og der kom større fokus på hygiejne.

1940'erne: Krigskøkken
I 1940'erne begyndte folk at bytte det gamle støbejernskomfur ud med gaskomfurer, og der kom elektricitet i køkkenet. Det betød et farvel til det gamle, mørke køkken. Men der var krig, og for at spare på gassen havde mange køkkener en høkasse, som man kunne sætte den varme støbejernsgryde ned i, hvor maden kunne simre færdig.

I køkkenet skulle der også være god plads til konserves og henkogte ting i tilfælde af fødevaremangel. Store mængder af danske fødevarer gik til den tyske krigsmaskine og befolkning, så der var rationering og mangel på en lang række fødevarer.

Krigskøkken fra 1940'erne. Foto: Det Grønne Museum
Krigskøkken fra 1940'erne. Foto: Det Grønne Museum

1950'erne: Moden kommer ind
I årene efter 2. verdenskrig begyndte der så småt at gå mode i køkkenet. i 1950'erne udviklede der sig et kvindeideal, hvor køkkenet blev husmoderens stolthed, og det skulle helst stå rent og være praktisk indrettet.

- Erstatningskaffen røg ud, og ind kom rigtig kaffe, dåsemad med frugt fra de varme lande og færdigretter med eksempelvis forloren skildpadde, der kunne varmes på kort tid. Man behøvede ikke længere så mange hyldemeter til opbevaring af mad, da man i stigende grad kunne handle fødevarer i det stigende antal butikker, forklarer Bettina Buhl.

Køkken, som det så i 1950'erne. Foto: Det Grønne Museum
Køkken, som det så i 1950'erne. Foto: Det Grønne Museum

De første køleskabe begyndte også at dukke op, hvilket betød, at man ikke havde behov for at holde køkkenet så koldt som tidligere af hensyn til temperaturen i fadeburet, hvor maden blev opbevaret. Det åbnede op for, at man kunne opholde sig mere i køkkenet, hvilket også var nødvendigt, da mødrene ikke kun skulle lave mad, men også hjælpe børnene med lektier.

1960'erne: Spisekøkkenet dukker op
1960'erne var 40 procent af kvinderne kommet på arbejdsmarkedet, men køkkenet var stadig deres domæne. I nybyggerier blev spisekøkkenet mere og mere udbredt, så familien kunne være sammen, mens mor lavede mad. I spisekøkkenet kunne familien hygge sig og børnene lave lektier.

Køkken fra 1960'erne. Foto: Det Grønne Museum
Køkken fra 1960'erne. Foto: Det Grønne Museum

- Køkkenet blev dekoreret med fliser på væggene og pænt tapet i stilfarver, og der blev også tænkt over design, når der skulle bygges nyt køkken. Men der var stadig ikke den store prestige forbundet med køkkenarbejdet, så når der kom gæster, blev de ført uden om køkkenet og ind i spisestuen, hvor maden blev serveret, fortæller Bettina Buhl.

1970'erne: Mændene kommer på banen
I 1970'erne kom mændene i stigende grad til kødgryderne. Kønsrollerne havde ændret sig efter ungdomsoprører i '68, og kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet. Med både mor og far ved gryderne blev køkkenet endnu mere et socialt rum, hvor familien spiste og lavede mad sammen.

Køkkenerne blev større med plads til spisebord, så der var ikke længere grund til at spise i spisestuen. Køkken-alrummet blev født, og der kom nye krav til design.

Her var det i sær de brune og orange farver, der var på mode og selv komfuret, som på billedet herunder, var orange med bruge knapper. Dog var køkkenet stadig uformelt - et sted man arbejdede - og den stemning ville man gerne i tidens ånd brede ud til resten af boligen i opgøret med den småborlige pænhed.

Foto: Det Grønne Museum
Foto: Det Grønne Museum

1980'erne: Mikroovnen dukker op
Selv om mikroovnen allerede blev opfundet i slutningen af 1940'erne, var det først i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, at den for alvor slog igennem i de danske hjem. Nu kunne maden hurtigt varmes op, som familien kom hjem fra sport og aktiviteter i løbet af aftenen.

Mange vil sikkert huske stilen på billedet herunder, der viser et tidstypisk 80'er køkken. I fattig-firserne var der ikke mange penge til nye køkkener, men væk kom de brune farver fra 70'erne, og i stedet er det hvide låger og pastelfarver, der er på mode.

Typisk 1980'er køkken. Foto: Det Grønne Museum
Typisk 1980'er køkken. Foto: Det Grønne Museum

1990'erne: Samtalekøkkenet kommer frem
I 1990'erne var økonomien kommet på fode igen, og danskerne investerer i stor stil i nye køkkener og mikrooven er blevet et must for fleste. Nu skal køkkenet endeligt vises frem, og der skal være plads til barstole, hygge og rødvin, mens værten laver mad.

Samtalekøkkenet var således født, og køkkenet blev et rum, der skulle præsentere hjemmets beboere udadtil. Stilmæssigt var udtrykket neutralt, men der var især fokus på udstyr og maskiner, der gerne måtte vises frem.

Den udvikling fortsatte op i 00'erne, hvor kom bliver endnu mere fokus på design og lækkerhed i køkkenet.

Køkkenet er i dag et blærested
I dag er køkkenet for mange mennesker boligens mest centrale rum, og det er også her, at vi kan vise os frem. Moden i dag er dyre køkkenmaskiner, lækre råvarer, god vin og naturligvis et blæret køkken.

Foto: Granitop
Foto: Granitop

Bordplader i marmor eller granit ses hyppigere end tidligere, da det forholdsvist dyre materiale prismæssigt er blevet mere tilgængeligt. Køkkenet skal være lækkert, og har vi råd til det, gerne dyrt.

Claus Bech-Danielsen er arkitekt og professor på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet og ifølge ham, er køkkenet i dag boligens 'blærested.'

- Køkkenet er i dag boligens primære rum for vores selviscenesættelse. Det skal vise overskud, og helst være ryddet helt op med en funklende ren bordplade, når vi viser det frem. Det nyeste er rene, skinnende overflader, der ser fine og minimalistiske ud. Køkkentingene skal kunne gemmes væk, og det skal se overskudsagtigt rent ud, forklarer han og uddyber:

Foto: Granitop
Foto: Granitop

- Køkkenet i dag skal signalere, at her laver vi god mad med overskud. Mad er blevet show off, selv om vi aldrig har købt mere fast food og take away. Men når vi får gæster, serverer vi helst slow food i et køkken, der emmer af overskud. Så selv om vi bruger mindre tid på mad i hverdagene end tidligere, så bruger vi gerne enorme summer på vores køkkener og køkkenmaskiner, og når vi får gæster, er det her, vi kan imponere dem, siger han.

Bordplade i sten til dit køkken eller badeværelse

Granitop sælger, fremstiller og installerer stenbordplader. Vi tilbyder bordplader til køkkenet og til badeværelset. Der er snesevis af forskellige sorter af granit, kompositsten, marmor og kalksten at vælge i mellem.

Hos Granitop kan du bestille en komplet service med præcis opmåling og modellering af bordplader samt professionel installering.

Ordrer leveres inden for to uger. Besøg vores hjemmeside og kom i kontakt med vores specialister for at finde den bedste løsning for dig!


Artiklen er sponseret af Granitop, der er specialist i bordplader i granit, marmor og kompositsten

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere