Fragtskib stødt på grund: Olie fundet på flere danske strande

I to døgn har det portugisiske fragtskib Victoria ligget for anker nord for Fyns Hoved, mens Forsvarets Operationscenter undersøger sagen nærmere

Flere borgere har fundet olieklumper ved bredden. På billedet ses oliefund ved As Vig. Foto: Politiet
Flere borgere har fundet olieklumper ved bredden. På billedet ses oliefund ved As Vig. Foto: Politiet

Det portugisiske fragtskib Victoria er fredag stødt på grund i vandet nord for Fyns Hoved, og der flyder nu olie i vandet ved As Vig. Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

- Vi har fået henvendelser fra flere steder. En borger på Endelave har set noget, der kan være olieklumper ved bredden, og politiet har nu fundet tegn på olie i vandet. Et af patruljeskibene har for ganske få minutter siden også fundet tegn på olie i vandet, oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter.

Fly overvåger området
Da ulykken skete, blev skibet beordret til at kaste anker. Søndag eftermiddag ligger skibet stadig for anker, og man venter på, at vejret bliver roligt nok til at en dykker kan komme i vandet og undersøge skaderne.

- Der er hul på tanke, der indeholder olie, men vi kan ikke endeligt sige, om der er sket lækage, eller hvor stor den i givet fald er. Olien flyder oven på det vand, der trænger ind i tanken, og vandstanden i tanken er steget betragteligt. Hullet er formentlig omkring 9 meter under vandoverfladen, og det kan være en hjælpende faktor i forhold til at holde på olien, da trykket på den dybde kan være med til at holde olien inde, siger vagtholdslederen.

Der har løbende været fly i luften og skibe i området omkring det portugisiske fragtskib. De holder øje med farvandene og er klar til at udsætte flydespærringer, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Hvis man finder olie på standene, kan man ringe til 114 og melde det til det lokale politi.

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere