Frank Jensen vil indlemme Skåne i Storkøbenhavn

Skåningerne er vilde med ideen, men svenske ledere er skeptiske

Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil have Skåne indlemmet i Sverige. (Foto: POLFOTO/ Mikkel Berg Pedersen)
Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil have Skåne indlemmet i Sverige. (Foto: POLFOTO/ Mikkel Berg Pedersen)

Skåne skal indlemmes i Storkøbenhavn, når Øresunds-området skal markedsføres. Det mener Københavns overborgmester, Frank Jensen.

Svenske ledere er modstander af indlemmelsen. De frygter, Sverige vil blive overset af investorer.

Skåningerne er dog vilde med ideen. De vil gerne af med resten af Sverige, siger de.

- Kanon idé. Væk med Skåne. Der er ingen svenskere alligevel, sagde Sven-Åke Svedberg i en kommentar hos den svenske avis Aftonbladet.

Bedre konkurrenceevne
Problemet er, at ingen uden for Skandinavien kender betegnelsen 'Øresundsområdet'. Derfor skal området have et andet navn for bedre at kunne markedsføre sig internationalt og tiltrække mere erhverv og flere turister.

Frank Jensen siger i et interview med den britiske avis the Guardian, at det vil være til fordel for både Danmark og Sverige at markedsføre sig under fællesbetegnelsen 'greater Copenhagen', når man skal konkurrere med andre byer. Både Skåne og Storkøbenhavn oplever en lavere økonomisk vækst end nærliggende byer såsom Stockholm, Amsterdam og Hamborg.

- Size matters, siger Frank Jensen til the Guardian. Det handler om at skabe en fællesidentitet, som hele området kan bakke op om.

Frank Jensen. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 9. feb. 2015 - kl. 14:57 DF-borgmester til Frank Jensen: Smid Meyer ud af København

Tilsammen har Storkøbenhavn og Skåne 3,8 millioner mennesker, 11 universiteter og 150.000 studerende, blandt andet mange PhD-studerende. Det vil gøre området mere attraktivt for virksomheder, der leder efter et nyt europæisk eller skandinavisk hovedkvarter, siger Frank Jensen.

Malmøs borgmester er modstander
Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh, er ikke begejstret for indlemmelsen.

- Jeg føler ikke, vi i nuværende situation er parate til at give slip på Malmø. Jeg tror, det vil skabe problemer på den svenske side, sagde hun sidste år.

Skånske politikere har lovet at vende tilbage med et officielt svar på forslaget inden udgangen af juni, siger Frank Jensen.

Skåningerne vil gerne være danskere
Ideen skabte dog stor begejstring hos svenske avislæsere, da Aftonbladet torsdag bragte nyheden. De vil gerne af med resten af Sverige.

- Det vil være dejligt med danske love og sædvaner, sagde en læser, Jesper Svensson, i en topkommentar med 162 'likes'.

Læser Pär Törnell var enig.

- Det vil være vidunderligt. Så kan vi udvise alle de kriminelle til Sverige, sagde han.

Se også: Øget tv-overvågning skal gøre københavnerne mere trygge

En international ekspert og rådgiver siger til the Guardian, at det giver mening at bruge det danske navn, fordi ingen udenfor Skandinavien kender betegnelsen Øresundsområdet.

- Meningen med investeringen i Øresundsbroen og tunnellen har altid været at skabe en integration mellem Østdanmark og Sydsverige. Det står klart, at regionen har brug for et nyt navn, som ikke er Øresund, siger eksperten Greg Clark til the Guardian. Han har bl.a. rådgivet byer såsom London, Singapore, New York og Hong Kong.

Svenske ledere siger nej
Stefan Johansson, administrerende direktør i Invest in Skåne, foretrækker at bruge navnet 'Scandinavia Bay Area'.

- Det navn er mere neutralt og kan lettere accepteres i syd-Sverige, siger han til the Guardian.

Vicepræsident i syd-Sveriges erhvervsforening, Per Tryding, er bekymret for, at investorer vil overse Skåne, hvis det bliver set som fremmed.

Han erkender dog, at områder med mellem fire og fem millioner mennesker tiltrækker nere opmærksomhed på verdensplan.

Frank Jensen siger, forslaget ikke er et forsøg på at blive ny konge i Sverige.

- Jeg er ikke ved at trække det gamle Halland, Skåninge og Blekinge ind. Vi erkender, vi har tabt det under Svenskekrigen, siger han.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere