Frankrig inddrager 46 pas for at stoppe jihadister

Der er mandag skrevet et nyt kapital i et omfattende fransk initiativ til at stoppe jihadister

Franske myndigheder har taget et nyt skridt i anvendelse for at stoppe personer, der mistænkes for at ville rejse i hellig krig i Syrien og Irak.

Frankrig har allerede frataget seks statsborgere deres pas, og 40 andre sager er under ekspedition, oplyser indenrigsminister Bernard Cazeneuve.

Det er første gang, at statsborgere i landet fratages deres pas, og initiativet er del af en ny antiterrorlovpakke fra november.

- Hvis franskmænd rejser ud for at begå angreb i Irak og Syrien, vil de udgøre en endnu større trussel for terrorangreb på fransk grund, når de vender hjem, siger Cazeneuve.

- Der er lige nu udstedt seks administrative forbud mod at forlade landet, og 40 andre er under forberedelse, siger ministeren.

De seks, som allerede har fået inddraget deres pas, havde angiveligt planer om nært forestående afrejse til Mellemøsten.

De har fået konfiskeret deres pas og identifikationspapirer for en periode på seks måneder.

De franske myndigheder mener at have forhindret adskillige statsborgere i at rejse til krigene i Mellemøsten, siden man tog initiativer til at forhindre disse jihadistrejser.

Omkring 1400 franskmænd menes at være enten rejst eller at have planer om snarlig afrejse til Syrien eller Irak ifølge premierminister Manuel Valls.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter